Sidder ikke normalt og skriver digte, aner ikke engang om det er et digt, jeg har begivet mig ud i - Men nedenstående udtrykker meget godt min forbistrede hverdag med \"hende\" :

Hun sidder der bag skærmen.
Fordybet i sit arbejde.
Opdager aldrig at jeg kigger på hende,
hver gang hun bevæger sig.
Jeg nyder alt hvad jeg ser,
skriver en besked til hende,
håber hun ser den, finder tid til at svare.
Nej, endnu en gang kan hun ikke løsrive sig,
arbejdet optager hende.
Mit hjerte skriger på, at fortælle hende alt.
Mit hoved siger STOP. Ved godt, at flirten
vil ende i samme sekund.