Mig [09:10]:
Gemte du rosen...? Eller smed du den ud...?
Hende [09:14]:
Nej den har jeg gemt. Jeg har tygget lidt på det, tænkte jeg egentlig ville tale med dig direkte. Men fandt ikke lige en lejlighed i går. Jeg synes, bare du lige pludselig kom lidt for tæt på.

Og nu har vi aftalt at tage en snak, ansigt til ansigt kl. 14.30... Jeg tror godt, jeg ved hvordan dette ender. Må forberede mit hjerte på, at det kommer til at gøre ondt et stykke tid. Ikke at jeg ikke vidste det ville ske, for det gjorde jeg. Jeg havde måske inderst inde bare håbet på, at der ville gå længere tid, eller at vi ved et usandsynligt held, ville være bragt tættere sammen istedet.

Men nu sætter hun bremserne i - Stopper "det" vi havde... Ikke at det var så meget, men nok til at jeg for en tid var ekstra glad for at komme på job...

Opdatering: Sidder sgu' og ryster lidt. Må åbenbart være hårdere ramt, end jeg troede...

Opdatering nr. 2 kl 15.05: Det var dødsstødet. Nu trækker jeg mig tilbage, og slikker mine sår.