Kære natbog (XIV) - fande...
Olivia Birch...
7 år siden
AT forløb
Coleen
8 år siden
Godt Nytår
Hanna Fink (...
2 år siden
Skagen
Peter
8 år siden
at turde er at miste fodf...
Julie Vester...
8 år siden
Forandring
Hanna Fink (...
7 år siden
Kære far ❤️
Musenmia
2 år siden
Hundetyven.
Regitze Møbi...
7 år siden
Atomer & molekyler - nu p...
Mikala Rosen...
9 år siden
Linsen
Camilla Rasm...
14 år siden
Døde dun
Tine Sønder ...
9 år siden
Staten og individet
Bjørn Langki...
1 måned, 18 dage siden
Og patterne er blevet læn...
Neola
1 år, 1 måned siden
Flytning
Hanna Fink (...
5 år siden
!tdnevmO
Camilla Rasm...
13 år siden
Ja, d. 6/12-09 kl. 16,08 fødte jeg vores skønne datter, Thea Henneberg Baarstrøm. Hun er smuk, dejlig og nem. Og når folk siger babyer dufter... Det passer! Uhhhmmm.
Men det hele var i starten ikke lutter babykage.
Jeg fik en rygmarvsblokade, der endte i spinalhovedpine, så jeg lå på sygehus til fredag, hvor det egentlig var gået væk, da jeg fik en boldpatch om torsdagn. Men det holdt desværre kun til fredag eftermiddag, så kom det tilbage. Der var ikke andet at gøre, end at lligge fladt og drikke masser af koffein, indtil det gik væk, og det gjorde det så søndag - mandag.

Okay, så skulle alt jo være iorden. Nix, vorten på højre bryst havde hun suttet en kæmperevne på, faktisk så meget, at vorten var ved at falde af, sådan så det i hvert fald ud. Av for helvede. Jeg var ved at opgive at amme derfra,og ringede derfor til ammeambulatoriet i Sønderborg, og klagede min nød. De sagde, jeg bare skulle lade være med at amme fra det bryst, iindtil det var helet, og så kun malke ud med hånden, så det ikke satte sig som betændelse.
Det gjorde jeg, og wupti, nu ammer jeg fra begge bryster, og de er endda ved at være lige store igen=0)

Lulle var glad for jeg kom hjem. Hun havde jo også savnet mig da jeg var på sygehuset. Jesper var lissom ikke det samme. Så da jeg kom hjem, gik jeg direkte gennem stuen, uden at hilse på hende, og ud på terassen, hvor vi hilste. Hun var så glad, at hun faktisk sjattissede, det har hun ikke gjort i flere måneder, så det siger lidt om, hvor savnet jeg har været! Jeg fik helt tårer i øjenene, ved tanken om, hvor meget hun har savnet mig!
Da jeg lå på sygehuset græd jeg også lidt over Lulle, fordi jeg følte jeg svigtede hende.
Lulle er også rigtig glad for Lautaro, så hende fik jeg til at køre op og lege lidt med hende.
Lulle skal ikke tilsidesættes, bare fordi der er kommet en lille ny.
Derfor sørger jeg for, hver formiddag, når THea sover sin formiddagslur, at gå ud og kaste bold med hende, så har hun mig helt for sig selv der.
Og når jeg går med barnevognen, er hun også altid med.

Det var vist alt for denne gang=0)

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Nu med barn er publiceret 15/01-2010 11:09 af Dorthe Nielsen (nefertitti).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.