En herinde omtalte i sin dagbog tandlægeskræk, og det fik mig til at tænke på en lille episode sidst i 80'erne.

Min bror og jeg arbejdede dengang på samme arbejdsplads.
Han led i den grad af "tandlægeskræk" og havde på det tidspunkt fået flere rykkere fra sin tandlæge, om at det var tid for kontrolbesøg.

Min svigerinde kunne heller ikke sparke ham afsted, og klagede sin nød. Jeg lovede hende at det kunne jeg nemt ordne, og ringede til hans tandlæge, og sammen aftalte vi, at tandlægen skulle ringe op til vores arbejdsplads, og bede om at komme til at tale med X.

Jeg havde i forvejen fortalt vores arbejdskammerater hvad der skulle ske.
Telefonen ringede og min bror blev kaldt over højtaleren, og gik intetanende til telefonen.
Et øjeblik efter kom han ud fra kontoret, og da vi var over 50 mennesker, løftede taget sig næsten, da latteren brød løs.

Han kom til tandlæge, og jeg blev truet med bål og brand.