Så sidder jeg her i skolen og kigger på regnen udenfor... mens et par klassekamerater snakker uafbrudt i bagrunden-____-
Min ene venindes mor er indlangt på grund af noget psykisk, og hun er så deprimeret. Normalt lyser hun af glæde og naivitet! Men hver morgen tager det mig to timer at få hende til at smile igen):
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Vi får tyskere på besøg i næste uge, men hun var nødt til at dumpe sin hos en anden, eftersom hun ikke kan køre til og fra skole fra Odense hver dag med en tysker, der ikke forstår dansk o___o
Nå, jeg vil forsøge ikke at snage og bare være her for hende, indtil hun er klar til at gå i detaljer:)