Hunde og mennesker..
Jeg får gjort mig nogle mangfoldige observationer for tiden - hundene på arbejde, som det sig hedder for tiden fordi GC's forældre er bortrejste og vi derfor passer deres hund inde hos GC, og vores egen jagthund.

Træningen af de to typer hund er vidtrækkende forskellig. Det ene type er godbidstrænet, den anden er opdraget med konsekvens. Som typer er hundene vidt forskellige, og dog alligevel ret ens, de er jo hunde.

Jeg elsker vores vuffer, fordi der er styr på den. Pift på hundrede meters afstand, og den lægger sig. Den stikker ikke bare af, fordi det på den anden side af hegnet er sjovere. Den ved godt hvornår den har gjort noget der ikke er okay. Modsat GC's hund. Den kan ikke vurdere det.

Jeg synes jeg har alle argumenterne på min side, i forhold til at vælge side. Vores hund ville aldrig fungere i den tilværelse som GC's hund lever i, den har simpelthen for meget energi. GC's hund ville ikke kunne fungere i den tilværelse vores lever i, da den grundet sin egenrådighed, rimelig hurtigt ville dø på jagt, fordi den stikker efter hvad den har lyst til. Og lystrer når den har lyst.

Det virker svært at vælge side, fagpersonligt set, for opdrager du med konsekvens skal du også kunne holde konsekvensen. Opdrager du med godbider må du finde dig i at din hund stikker når den ser noget der er sjovere eller dufter bedre end det du har at tilbyde?

Nah.. Jeg ved godt hvad jeg ville vælge.. Det er helt okay, at for alle andre er det "bare en hund"..

Jeg vil vove at påstå, at med den rigtige træning, kan den blive en særdeles god kammerat!