Jeg fik en opringning i går aftes, som jeg godt kunne have været foruden.

Jeg har en veninde, der arbejder for et lille pladeselskab ejet af hendes far. Ligenu er hele deres familie på ferie, men deres nye store sangstjerne skal lanceres i Tyskland i næste uge. Og så ringede hun for at høre, om jeg ville tage med i hendes sted.
Ti dage med besøg på alle de store tyske tvstationer, interviews med aviser og blade, radioudsendelser og diverse gigs (alt fra små koncerter til festivaller). Kort sagt ti fede, vilde dage med udfordring.

Og jeg brændte sådan for at smide alt, hvad jeg havde i hænderne og sige ja. Det var en hel 'dream come true' for mig. En 'once in a life time opportunity'.

Men jeg har altid været en god veninde. Og har brugt et par måneder på at arrangere polterabend for en god veninde, der skal giftes her i august. Og nu er jeg blevet sat til at vælge mellem ti dage 'on the move' eller en venindes polterabend.
Og med hele kroppen og tanken og sjælen vil jeg til Tyskland, men jeg ved godt, at jeg vil vælge veninden. Og jeg kan heller ikke tillade mig andet. Men jeg er bare så træt af altid at være den gode veninde, så træt af, at jeg ikke for bare EN gangs skyld kan vælge mig selv fremfor andre.

Jeg ved ikke... det er jo ikke brylluppet (ville ALDRIG sige ja, hvis det gik ud over brylluppet), og jeg ville jo stadig arrangere polterabenden, bare ikke være til stede.

Jeg er fuld af gode undskyldninger. Prøver desperat at finde en udvej.