Så er der sagt farvel. Og han spørger, om han så bare skal glemme mig?! Men hvem vil glemmes? Føler mig i forvejen glemt, når han skændes med sin kæreste og søger trøst hos mig. Gider ikke det her spil, der sætter flere tanker i gang, end det afklarer. Har brug for at holde det simpelt, så derfor et farvel, før det hele begynder. Og så indser han nok en dag, at man ikke kan spille på flere heste. Og at hele verden ikke absolut skal kunne holde af en.