Meningsforladt tankemylder - Kasper Lund.

Jeg ser dig, og du fascin...
Ansu Orheim ...
2 måneder, 12 dage siden
For korte agurker
Regitze Møbi...
8 år siden
Kærligheden som udstråler
Ansu Orheim ...
1 år, 2 måneder siden
Hvad vil du være?
Marie Martin...
9 år siden
Forfald
Hanna Fink (...
10 år siden
Hopeless..
MysteriousGi...
10 år siden
Gode råd og to do lister
Ace Burridge...
10 år siden
Life could be simple...
Michala Esch...
5 år siden
Højskolehjemkomst.
Hanna Fink (...
9 år siden
Jeg stemmer endnu engang på nøglerne - nøglerne til æstetiske toner, eller katastrofale fejltagelser. Jeg lader endnu engang mine hårdhudede fingre praktisere vibrationer i mahognitræet, imens mine frontale neuroner samarbejder over hjernebjælken. De tillader min finmotorik at skabe dynamiske toner på de bløde, gigantiske silikonestrenge. Løbende omsættes teorien bag hvorledes tonerne skal sammensættes i kombinationer - til praktisk udførelse, og mine nakkehvirvler vipper frem, og så tilbage - nærmest ramt af hypnose. Tonerne danner illustrationer af hvorledes min sindstilstand ascenderer, for at nå til et absolut maksimalt bristepunkt, for at descendere, igen.

Observerende, funderende og forundret, midt i akten - over hvorledes den menneskelige organisme kan indrette sig - kigger jeg, allerførst på min foretrukne hånd, den højre. Dertil er der ingen sjofelheder - jeg er ganske enkelt, mere eller mindre handicappet på min venstre, og dog. På min højre hånd kigger jeg som førskrevet forundret over, at endeløse timer med kuglepen, kan skabe en hinde af hård hud på spidsen af min langefinger. Lige så forundret observerer jeg min handicappede hånd - den venstre. Dertil er der alligevel en løgnagtighed at spore - da jeg netop ser, at på den finger som jeg peger grinende ad folk med, samt på fingeren som hos mange rummer evige troskabsløfter - er hård hud. Hård hud som resultat, af endeløse timer, med strenginstrumenter.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Meningsforladt tankemylder - Kasper Lund. er publiceret 22/03-2015 18:13 af Kasper Lund (Dynamikken).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.