4 år siden

23-11-2015

Dancer in the Dark.
Camilla Rasm...
2 år siden
Kursus
Hanna Fink (...
5 år siden
En hvid rose og strøtanke...
Camilla Rasm...
5 år siden
Eksamensangst og mit nyes...
Merida Dunbr...
1 år, 2 måneder siden
Lidt om livet.
Hanna Fink (...
2 år siden
Nu er vi snart færdige
Ragnhild Bac...
6 år siden
Søndag eller syndedag ?
Michael Nevs...
2 år siden
Kære elskede Mathias, kære elskede Andreas.

13 år.
Ja, hvor de 13 år er blevet af, tænk at vi har klaret 13 år uden jer.
Dengang kunne jeg ikke tænke én dag, en time, fremad, så at så mange dage er gået, er uforståeligt.
Havde det da bare været sådan et snevejr som i weekenden, så var I aldrig kørt ud, og måske havde I stadig været her.
Århh alle de tanker, alle de "hvis bare" - de hjælper intet, men de dukker op alligevel. Det er vel heller ikke så underligt?
Hvor ville jeg gerne have set jer som voksne mænd, som kærester, mænd og fædre, onkler og måske morbrødre en dag. Det er jo det, der er meningen med at få børn - ikke at de skal slås ihjel inden de overhovedet er kommet i gang med livet, som teenagere.

Kære jer, jeg savner jeg vildt, og det gør stadig vanvittigt ondt at tænke på jer, især på jeres dage. Øv hvor er det bare uretfærdigt for jer !

Vejret har drillet voldsomt i weekenden, men heldigvis ser det ud til, vi kan få givet jeg blomsterne som vi plejer.


De allerkærligste hilsener
mor

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget 23-11-2015 er publiceret 23/11-2015 06:32 af Inge Minat (minat).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.