Det at blive mand

Kære natbog (XX)
Olivia Birch...
4 år siden
Jeg har en plan
Halina Abram...
2 år siden
Tudefjæset - Kasper Lund
Kasper Lund ...
3 år siden
Min novelle er blevet pri...
Kianna Kitte...
2 år siden
Det der med novellekonkur...
Kianna Kitte...
1 år, 2 måneder siden
Svampe
Halina Abram...
2 år siden
Jeg vil starte en gruppe ...
Johannes Han...
7 måneder, 3 dage siden
Romanprojekt, kunst, bog ...
Shirley Anke...
6 år siden
Om sorgen...og post-weddi...
Sylvia Ebbes...
6 år siden
Det vildeste liv
Christian Ba...
5 år siden
En undskyldning til alle ...
Kianna Kitte...
2 år siden
Kære natbog (XI) – zombie...
Olivia Birch...
4 år siden
Eksploderet spejlæg og 5 ...
Racuelle Hei...
1 år, 1 måned siden
Før eller siden. Men det ...
Marlene Gran...
7 år siden
En krone for dine tanker?
Karen Kris
5 år siden
Oktober
Camilla Rasm...
6 år siden
Fødselsdagsgave
Hanna Fink (...
9 måneder, 4 dage siden
Saba: 1999 - 2019....
Kianna Kitte...
1 år, 1 dag siden
Så her er jeg.......
Anonymusmama
2 år siden
Aloe Vera Gel og mandehør...
Victoria Wan...
4 år siden
Solrig tirsdag
Salomon
4 år siden
Uhm ... Efterårets kryb o...
Mikala Rosen...
7 år siden
Sad i aftes om tænkte over det der former os som menneske og så begyndte jeg at skrive ...og nu er det så endt her

Da jeg var 6 år gammel blev grundstenen til en mand skabt.

Jeg husker at det var sommer.

Det var varmt.

En aften sad jeg i vores stue, min far havde følt sig lidt træt et stykke tid. Så han havde taget sig en lur på sofaen. Jeg sad på gulvet og legede med min lillebror.

Jeg kigger op og ser mine fars fødder og opdager at undersiden af dem ser meget mærkelige ud, sprækkede og blå.

Instinktivt ved jeg at tingene ikke er som de skal være og vækker ham.

To dage efter sidder jeg med min far hos lægen.

Lægen fortæller ham at de nok bliver nødt til at tage nogle prøver, at noget nok er helt galt.

Min far smiler til mig på vejen hjem, jeg holder ham i hånden, den store mand han var, han fortæller mig jeg er en stærk lille dreng, at han elsker mig og han nok skal tage sig af mig.

Men jeg ser en skygge i hans øjne jeg aldrig glemmer. Han køber mig en is.

Tror aldrig jeg har elsket min far højere end lige det øjeblik.

3 uger efter sidder jeg ved siden af min far ved en hospitalsseng på Finsens instituttet i København.

Han ligger på en stuen sammen med en ung mand. Ved siden af den unge mands seng står en ung kvinde , holder hans hånd og græder.

Jeg græder ikke.

Min far skal dø og jeg ved det. Lægerne har konstateret en sjælden uhelbredelig blodkræft sygdom.

Med et er det gået op for mig at livet IKKE er uendeligt.

Min far har forsigtigt og blidt lagt sin store hånd om min nakke, kysset mig blidt på panden og sagt til mig : "Søn du ved jeg elsker dig, din bror og din mor mere end noget andet på jorden og jeg lover dig at hvis du hjælper mig så skal jeg gøre ALT for at det her ikke er slut."

Det sekund forstod jeg vigtigheden af et løfte, af at det skal menes og styrken i at mene det.

Den unge mand der lå ved siden af min far, havde samme sygdom . Han opgav og 3 uger senere var han død.

Min far fik selv max 3 måneder.

2 uger efter sidder vi hjemme alle sammen , vi spiser middagsmad.

Min far er begyndt på sine behandlinger. Kemo, piller, blodprøver og marvprøver i det uendelige.

Jeg er med næsten hver gang .

Jeg insisterer på at være med. Jeg har opdaget sygdommen og jeg vil være der med sygdommen.

Min far siger til os ved bordet : "Jeg har taget en beslutning og intet i denne verden kan forandre den. Jeg nægter at dø nu og derfor lægger jeg mit liv om."

Fra det øjeblik hørte jeg aldrig min far pive, han var konstant positiv igennem alle sine smerter, alle sine behandlinger , alle opkastningerne, de svundne kræfter.

Han startede med at lægge sin kost om, sin livsholdning,. Han tog os ud at rejse, han arbejdede videre med sin virksomhed og han fortalte så ofte han kunne at han elskede os. . Aldrig har min mor og ham haft det bedre sammen.

Han viste det og havde modet til det mange ikke har ...at tro på at kærligheden gjorde en forskel.

Han opfordrede os knægte til at gå ud i verden med den kærlighed , aldrig at være bange for vores egen eller andres skygge, at man kan hvad man vil.

Kæmpe for det man troede på

Min far fik en dom på 3 måneder at leve i .

Han levede i 21 år mere.

Derfor VED jeg, at ægte kærlighed, det at give løfter man vil holde og det at være stærk, det at stå ved det man er og være ærlig omkring det - ikke bare er ord .

Det er det det hele handler om ...det er af den kilde ægte kærlighed kommer.

Gå med kærlighed

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Det at blive mand er publiceret 26/11-2012 12:12 af Ace Burridge (Ace63).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.