I eftermiddag er jeg så igen kørt gennem landet denne gang med en flygtningefamilie fra Iran far mor og en dreng på 7 år de har været i Danmark i 5 år, vi fik en god snak om danskernes frygt for fremmede om at samtale med mellem os bringer tillid forståelse og fjerner mediernes overskrifter.. familien står ved en skillevej ved stadig ikke om de får lov at blive i dk ligeledes er har de jo ikke til nu måttet komme på vores almindelige arbejdsmarked og lige nu beskæres deres ydelser så de ikke kan blive i deres lejlighed. og måske skal tilbage i flygtningelejren eller UD.. kan ikke lade være med at tænke hvordan skal det gå en søn på 7 der ikke kender andet end danmark som lige er startet i 1. klasse, og tænker sig som dansker selv om han har levet sit liv med en famlie i uvished for hvor livet går hen..

Snakken gik også til om sønnen skulle opvokse i danmark, den danske ungdom der drikker og fester og ikke passer deres skole, vi snakkede om det er lidt det jo ikke er hele sandheden at ligesom alle fremmede ikke er kriminelle ligeledes er alle unge danskere ikke alkoholikere.
Min fornemmelse siger mig at danske forældre dengang vi var unge fik at vide vi ikke skulle drikke, det gjorde vi så, men skulle liste hjem uden far og mor opdagede vi havde drukket 2 øl.. I dag siger vi så til vores børn i må få 2 øl med, hmm da de unge stadig er grænseoverskridende ja så drikker de mere end 10 genstande og kommer stangstive syngende hjem, og når forældrene kigger undrende, siger børnene jeg fik jo to øl med af dig far :-)

I Iran havde flygtningefamilien god bolig, bil og arbejdede i banken, fik ikke spurgt til hvorfor han flygtede, (ofte er det for hårdt at snakke om har jeg erfaret) men havde livet i Teheran været trygt var de ikke kommet.

alle 3 gav de pænt hånd og den der dreng på 7 fuld af tro og håb om livet lige startet i skole og tro på jeg bliver jo være dansker far, selv om han sikkert allerede kender sine forældres pres og smerter alt for godt..

nå kan jo kun ønske det bedste for denne familie og håbe vi i det danske samfund ikke lader verdensborger gå til grunde, men får løftet op og udnyttet hvad de kan tilbyde og glæde fælleskabet med.

Fredagstanker
SES Peter