Jeg har seriøst lyst til at gå ud og brække mig!

Men jeg gør det ikke.

Jeg er frustreret over lægens svar der ikke indeholdt så meget som et gran psykisk støtte.
Hvor går man hen når man har brug for hjælp her?
Hvordan kommer man UD af det her?

Helst nu!

Jeg har kamp svært ved at få fyldt mine dage op - jeg ved godt at jeg kun er tre dage inde i praktikken på første sted, og i princippet lige er flyttet til Jylland, men stadig! Havde de bedste intentioner om løb, svømning osv.
Hvad har jeg præsteret?

At gå i seng før klokken otte hver aften og sove til vækkeuret ringer kl seks, hver dag.
At strigle to stk heste.

Jeg svigter mig selv lige pt kan jeg mærke.

Hvor er vedkommende der kan hale mig op af det her hul? Teak kunne gøre det hvis han ville, men han vil ikke. Han burde have en svada for sin ubeslutsomhed. Men han ved det antageligt godt, og kan vel i øvrigt med rette være ligeglad? Det er HAM der ikke tror på os, HAM der ikke giver os en chance, HAM der ikke vil yde noget og kæmpe..

Gad godt vide hvorfor han mistede troen på det..