Tænkte i dag, at man ikke nødvendigvis er perfekt bare fordi man er perfektionist og det finder jeg ufattelig opløftende.

Jeg er nemlig perfektionist grænsende til at have tvangstanker når jeg er mere stresset end sædvanligt. Når jeg så indser, at jeg ikke er perfekt, bliver jeg endnu mere perfektionistisk og følgeligt endnu mere stresset.

Men nu har jeg så tænkt mig frem til - og det skulle lette en hel del på mine til tider tvangsagtige tanker - at jeg ikke nødvendigvis er perfekt bare fordi jeg er perfektionist. Det er der jo for så vidt noget modsigende i, men ikke desto mindre giver det mig et pusterum.

Hvis jeg f.eks. står op og har for mål at få lavet et vist antal opgaver fra min huskeseddel og jeg kun når... lad os sige 80% så behøver jeg nu ikke at blive gal på mig selv fordi jeg er jo netop ikke perfekt. Det rokker dog ikke ved det faktum, at jeg er perfektionist til fingerspidserne. Når jeg fortager mig noget, gør jeg det 110%. Jeg læser gerne en ekstra gang på lektien bare for at være sikker. At jeg så stadig ikke får mere end 7 eller 6 i karakter er altså blot fordi jeg ikke er perfekt.

Det lyder let...

Jeg skriver for tiden på en engelsksproget artikel om min tid i Canada som jeg har tænkt mig at sende ind til et par forskellige ugeblade. Nu sidder jeg så bare her og bliver ædt op af trangen til at være perfekt. Dumt! Jeg er perfektionist og derfor undersøger jeg altid et ords betydning to gange, kigger i mere end en ordbog, men jeg er ikke perfekt. Der er altid en sprogkyndig der er bedre end mig. Måske især dem der rent faktisk har en translatøruddannelse bag sig. Jeg er jo bare engelsklærer og derudover selvudlært og det får man jo desværre ikke papir på. Men fordi jeg ikke er perfekt kan jeg vel ligeså vel som alle andre godt skrive en artikel og sende den ind til en redaktion og så ellers lade det være op til dem om jeg er perfekt nok!
.
.
.
.
.
.
... men hvad nu hvis jeg ikke er perfekt nok? Betyder det så, at jeg aldrig er perfekt nok eller betyder det, at jeg ikke var perfekt denne gang, men at min næste tekst bliver tættere på perfekt?

Det er jo i afslaget at vi ved besked. Det er i afslaget vi søger efter at forstå det perfekte. Men jeg tror aldrig jeg kommer til at forstå det perfekte og derfor er det også en god idé at erklære sig selv for u-perfekt.