En røverhistorie i toget
Anders Husma...
9 år siden
Skoddag
Suree Lio (L...
11 år siden
S-tog
Tine Sønder ...
10 år siden
Stilhedens tanker.
Line Ley Jen...
9 år siden
Så er der nok snart...
Michala Esch...
16 år siden
På vej hjem
Halina Abram...
6 år siden
Kærligheds og chili
Kenny Raun (...
11 år siden
sofaen eller.......
Hanna Fink (...
10 år siden
Tanker
Racuelle Hei...
6 år siden
Bornholm2
Michala Esch...
16 år siden
Frikadellemor
Olivia Birch...
9 år siden
Kære far ❤️
Musenmia
5 år siden
Det er årstiden for cykloner nu.
Den første var for nogen uger siden ude omkring Christmas Island - Juleøen. Den var dog så langt fra land at den ikke var nogen trussel for andre end søfarende.
Lige nu har vi cyklonen Graham oppe nordpå ud for byen Broome, 2433 km. nord for Perth.
Der er 5 kategorier for cykloner:

Kategori 1 vind 63 - 90 km/t
Kategori 2 " 91 - 125 km/t
Kategori 3 " 126 - 165 km/t
Kategori 4 " 166 - 225 km/t
Kategori 5 " kraftigere end 225 km/t

Graham er kategori 1 på nuværende tidspunkt. D.v.s. en forholdsvis svag cyklon.
Ikke desto mindre har skolerne i Broome været lukkede og Qantas indstillede flyvningen der i dag.
Graham forventes at nå kysten lige syd for Broome kl. ca. 01:00 i nat - altså om ca. 3 1/2 time i skrivende stund. Indbyggerne i Broome har forberedt sig ved at fastgøre eller fjerne løse udendørs genstande. Forberedt sig på at strømmen muligvis svigter og oversvømmelser.
Selvom Graham er en svag cyklon - og forhåbentlig forbliver det - frygter man oversvømmelse af regnen den bringer med sig.
Især i Fitzroy Crossing 2566 km. herfra frygtes oversvømmelse af den store Fitzroy River. Der er varslet cyklon helt ned til Jurien 266 km. fra Perth.
Hernede har jeg endnu ikke oplevet en cyklon, véd ikke om der nogensinde har været én her.
Men storm og pludseligt opståede skypumper som på kort tid har raseret villakvarterer og er forsvundet ligeså hurtigt som de må være opstået, har vi hørt om nogen gange.
Vi får måske halen af Graham, som man siger. Det er kraftig blæst og meget høj luftfugtighed. Vi kalder det cyklonvejr.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Cyclone Graham. er publiceret 28/02-2003 14:55 af kookaburra.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.