Kære MAC !

Da jeg åbnede i dag var der et par hilsener, jeg gerne ville ha' undværet !
Jeg blev så trist/gal/vred at jeg skyndte mig at slette dem hvilket jeg fortryder nu !
Ville egentlig gerne ha' delt de tumbede ord med dig, fortalt dig hvordan jeg fik at vide, jeg "ska' glemme og leve videre nu for mine piger" for "nu er det jo næsten to år siden" (dvs. vedkommende ikke engang ved, hvornår min verden faldt sammen)...

Ja tænk om det bare var så nemt; fingerknips, nu er det to år siden så er jeg da videre og danser derudaf...
suk suk suk...

Det er så rart med små hilsener, men nogle - ganske FÅ ! - gør altså mere ondt end godt...

Men MAC, jeg vil nu stadig bruge dig som min sorgventil, uanset hvad der skrives som kommentarer, - jeg ka' jo heldigvis slette, desværre ikke lige glemme, og så bare ta' imod de søde hilsener fra dem jeg kender :-)