MIt get-a-way.

Jeg har lige spist en "cup-noodles" og drikker mig nu en velfortjent BAJER! Jeg burde vel finde noget mad som kunne give mig lidt mere guf til kroppen. Hele denne bumle-skilsmisse-tur har godt nok pillet mig en smule og jeg er efterhånden noget ranglet at se på. Nå men det må komme hen ad vejen. Jeg kan ikke klare alting lige nu.

Fra min plads kan jeg se brændeovnen. Hvad skal man dog med en flimmer når man har sådan een? Her er så skønt og jeg husker tydeligt første gang jeg var her;

Ejendomsmægleren kom for sent, så vi (ja dengang hed det jo "vi") havde tid til at gå rundt og kigge. L var enormt skeptisk og fremhævede alle de ting der skulle laves. Nå ja...huset var noget ramponeret. Udestuen stod nærmest i vand og der var ingen wc. Men udsigten...marker på hver side med får og køer. Det måtte være det værd! Jeg blev forelsket selvom vinteren gjorde alting trist og sørgeligt. Jeg var ikke i tvivl. Nu var det jo også mine penge der skulle sponsorere det. L skulle vist bare have lidt tid til at tænke sig om. Senere kom han også til at elske stedet.

Her er vidunderligt og måtte man bo her hele tiden, havde jeg uden at blinke flyttes os herop. Men det ER bare både ulovligt og usandsynligt. Jeg har besluttet at gøre ALT hvad jeg kan for at beholde det her sted. Jeg har knoklet og knoklet og nu står det fint, sundt, tæt og alt i alt i rigtig god stand. Jeg vil endda få lavet et rigtigt wc til foråret.Jo her er stadig en million ting her skal laves, men alle de "vigtige" ting er ordnet.
Jeg har en å rundt om haven og køer som jeg kan gå hen og klappe når jeg vil. Ungerne elsker det også.

Jeg tog herop i dag for at få malet huset færdig. Jeg har et par timers arbejde igen i morgen og jeg tager tilbage til byen. Det er svært for mig at undvære drengene for tiden.

Jeg har virkelig hygget mig med malearbejde og Leonard Cohen. Han gør mig tryg på en eller anden underlig måde. Den tryghed har jeg brug for for tiden.

L ringede og var tæt på at ødelægge mit humør helt. Måske som ventet, har han pludselig planlagt at rejse væk i nogle uger. Han kom med en åndssvag "plade" om at hans bror havde tilbudt han rejsen kvit og frit! Altså på sin vis kan han jo gøre som det passer ham, men jeg synes tidspunktet stinker helt vildt. Han giver mig en uges varsel, hvilket betyder at de aftaler vi har lavet omkring drengene går op i røg. Mht drengene, og specielt den store, så kan det ikke være mere egoistisk af ham at skride på den måde.

Emil har brug for os mere end noget andet nu. Han har det svært nok i forvejen og er forvirret. Hans pædagog ringede mig op forleden og fortalte at han gik og sagde at jeg skulle dø og han aldrig ville se mig igen (jeg gik helt i stykker :-( !), han siger til mig og L at han bestemt ikke vil flytte nogen steder hen (hvilket jeg tolker som om at han er bange for at L skal være alene og slet ikke kan forholde sig til tingene) og han vågner om natten og er bange og virker i det hele taget som en dreng der har det svært. Om så jeg fik en billet stukket i fjæset til WONDERLAND med alt betalt, ville jeg ikke engang OVERVEJE at sige ja.

Jeg forstår ham slet ikke og jeg bliver ked af det på hans drenges vegne. Den eneste det vil gavne er ham...er det virkelig den stil han har tænkt sig at køre?! Jeg føler jeg skal sidde tilbage med verdens største BÆ når Emil ikke kan forstå hvor han er henne eller hvorfor han rejser væk.

Måske skal jeg bare vænne mig til at det bliver sådan? Men hold da kæft hvor han skuffer mig, igen!

For mit vedkommende er jeg faktisk...ja faktisk ligeglad. Jeg blev ked af det lige efter samtale men så kom vreden. Jeg ringede heldigvis til mig søster og hun sagde, som kun hun kan sige "Ej men skal vi ikke bare sætte en stor fed streg under at han er en NAR!". Sejt sagt...jeg må begynde at lære at snakke og tænke sådan. Det hjalp mig og jeg malede videre med musik i ørerne og tænkte "tag du bare afsted...få dine thai-massager, drik dine lorte starbucks og føl din elendighed når du om aftenen savner dine drenge!".

Jeg vil tage hjem i morgen og være sammen med mine drenge. Han må gøre og beslutte som han nu selv vil men jeg tier ikke for at sige hvad jeg føler. Jeg vil tale ud fra hans børn...mit eget må jeg "æde" selv.

Nå ja...jeg fik GUDE-mailen i går; jeg får en bolig inden for 6 måneder!!!! Fantastisk og hvor jeg glæder mig til at alt der her er overstået. Emil skal nok blive glad for vores nye hjem. Det vil jeg sørge for...

Leonard Cohen synger:

"Ring the bells that still can ring
Forget your perfect offering
There is a crack in everything
That's how the light gets in."

Så sandt...hans stemme gør mig sgu tryg og glad...men først efter den blev hæs:-)