Jeg kan slet ikke huske hvornår jeg skrev til dig sidst.... - men jeg kan huske jeg følte mig meget lykkelig - en berusende tilstand - bombarderet af kærlighed - forhåbninger - oprejst, stolt, glad .... i dag sidder jeg og slår mig selv i hovedet - heldigvis med min humor og selvironi - og ikke med bitterheden eller tabte drømme.... ;o)
Prinsen på den hvide hest kom galloperende ind i mit liv og dryssede tryllestøv nedover min sjæl og mit hjerte -og som i et dårligt realityshow åd jeg det hele råt og nåede aldrig at stoppe op, nive mig selv i armen, råbe vagt i gevær og sige STOP!
NU ligger der er stjernepsykopat hjemme i min seng - som jeg må ha hverfet ud af døren - gelinde, snildt og med en lille smule af hans egen medicin.
En mand jeg troede var blevet min bedste ven og elsker - en mand hvis navn er det eneste jeg kan være sikker på i dag - alt andet har været løgne.

På en måned har jeg været igennem flere historier end der kan stå i et Anders And Blad - men nok ikke engang der ville de købe dem ....de er simpelthen for tykke .... *GG*
Jeg får grineren over mig selv - hvor dum kan man være - og for hver løgn han kunne få mig til at hoppe på - fik han en ny hjerneorgasme ....Men nu er han fanget så meget i sit eget edderkoppespind at desperationen er ved at sætte ind og jeg iagttager bare .... stille og roligt ser jeg hvordan det hele ebber ud for ham .... jeg spiller spillet .... han ved intet - nu er det mig der sætter reglerne.
Kære Dagbog .... undskyld jeg forlod dig - jeg var lige med i en 'film' der mindede en del om en blanding mellem I Kina spiser de hunde og James Bond.