Jeg kan ikke koncentrere mig. Ikke ret lang tid af gangen. Prøver nogensinde ikke at kunne være i din egen krop?
Det har jeg. Tusindvis af gange.
Prøvet ikke at give dig selv lov?
Mine drømme, vil jeg ikke ud med.
Jeg elsker drømmen, men efter jeg var ude ved Bet. Efter jeg var sammen med dl igen, var jeg fundet ud af, at virkeligheden slet ikke behøver at være skuffende. At virkeligheden faktisk kan være bedre end drømmen. Et eller andet sted er det fedt, et andet sted gør det ondt. Hvad jeg altid har troet på, var bare noget jeg TROEDE. Virkeligheden BEHØVER IKKE VÆRE OND. Den kan ligeså godt være bedre, og man ved det aldrig, før man har turdet være der. Dér i virkeligheden.

Det er grumt. At jeg ved drømmen ikke er lige så god med dl. I drømmen er jeg mere forvirret end i virkeligheden, når vi er sammen.
I drømmen er vi til gengæld sammen hele tiden. I virkeligheden er vi det stort set aldrig.
Og hvad gør man så?

Nå blev afbrudt, så det ved jeg ikke hvad man gør. Har glemt hvad der skulle siges der.
Skriver med C. ”på et tidspunkt finder du ud af hvilken følelse der er den rigtige, om han er et svin eller ej.”
Men det tror jeg ikke jeg gør. Tror aldrig jeg får et rigtigt svar. Der er i min verden for kort vej mellem kærlighed og had til at det kan lade sig gøre. Jeg tror at jeg har svært ved at skille tingene ad. Men det sagde jeg ikke til hende. Sagde nej, hun sagde jo, og så sagde jeg okay… Det var lige meget. Men tænker, hvis jeg nu bare kan affinde mig med, at jeg aldrig finder sandheden, så er alt måske fint. Men jeg har det så svært med at leve i den drøm, når virkeligheden er der inde, i hans sind. Hvis jeg kunne komme derind, og mærke ham under huden, ville jeg måske forstå det hele. Måske, når jeg tænker over det mente jeg virkeligt de ord den dag ”jo jeg vil gerne tæt på” har mærket hans hud, hans hår på hans blege mave, hans hænder, ansigt… og nu vil jeg ind under den…Der er kun en vej, jeg bliver jo nød til at være sammen med ham… Please sig at vi skal mødes min skat…- en dag hvor jeg kan, og har overskuddet til det. Måske vil jeg altid kunne finde en røv dårlig undskyldning for at slippe. Måske, vil jeg ikke så tæt på. Jo jeg vil, men jeg er bange for, at hvis han kommer ind, kommer for tæt ind på livet af mig, ser han hvor grim jeg er. På afstand så smuk, så ufatteligt charmerede og perfekt, men inden under, når man kommer tæt på, er jeg så grim. Så forkert.
Så sent som i dag blevet kaldt perfekt og smuk. Af Tl. Håber ikke han mente det. Jeg har været sammen med ham en gang.
Men jeg vil gerne. Tæt på dl, men hvordan kommer man det, når jeg ikke tør, lade ham, komme tæt på mig