Sidder her i natten og kæmper med at få ordene til at passe sammen og udtrykke lige netop den følelse, som jeg ikke har kunnet slippe de sidste mange dag.

Snydt...? Er det det, jeg føler? Snydt af det hele og af dem alle. Og af mig selv.

Er ked af, at jeg ikke har fået valg i lang tid. At der er andre, der har taget beslutningerne for mig ud fra antagelser om, hvad jeg nu mente og følte. "Du må nok føle en heeeeel masse, så derfor skal vi nok holde op med at ses" - pis med dig, hvem tror du egentlig, at du er? "Du er jo pige - og piger kan ikke det der med at have uforpligtende sex" - Jamen, så giv mig for fanden da chancen for selv at tale!

JEG ER DØDHAMRENDE TRÆT AF MÆND, der sætter os piger i bås og mener, at vi vil have hele eventyret hver gang. NEJ, vi mener ikke, at I er manden i vores liv hver gang. Vi kan OGSÅ godt se jer som sexobjekter! Vi kan også godt føle absolut ingenting for jer romantisk, men bare føle lidenskabeligt! I har ikke skabt sex og kan ikke monopolisere. Så giv os for fanden en ligeværdig chance!!!!!