At gøre det hele fortænkt. Det er et sjovt ord - fortænkt - for tænkt. Hvordan lader man være med det? Man kan jo ikke bare holde op med at tænke for meget og bare tænke normalt - og spørgsmålet er vel også, hvad der er normalt. Der er jo mange, der tænker meget. Men hvornår er det for meget? Og hvornår bliver det hele ikke bare for tænkt, men ligefrem fortænkt?

Fanges af egne tanker i et forsøg på at skelne mellem at tænke og fortænke. Og fanges af eget liv i et forsøg på at skelne mellem at leve eller blot tænke livet.

Griber ud efter dig, men døren smækker.

Og nu er solen gået ned, mine muskler er ømme, mine tanker gået i stå. Måske skal livet være en anelse uintenst - måske.