Har haft en total kaotisk dag i dag; ...og dog? Afsted kl 7.00 mod Kristianstad i det "stiveste pus," i en stigende sol mod Kristianstad sygehus til kl. 8.10. Total afhængig af min KOL medicin, som jeg ikke måtte tage i 24 time, fordi de ville teste min lungekapicitet; hvilket de havde gjorde tidligere.
Kravende ind på sygehuset, suge støvmider og svedig fodsåler fra tæppet i håbe om at det kunne give lidt luft til lungerne:.
- "Der er sket en fejl -. Du skal ikke komme i dag," sagde en meget sød og forstående receptionist, på klingende skånsk og fortsatte: "Du har jo været her en gang før, så jeg forstå ikke, hvad der er sket?"
Villle havde sagt noget om at jeg havde kørt 50 km. for at komme frem . 24 timer? Medicin? Døende? Levende? Og? Og?
Tyggede på en gulvliste med en bevidsthed om at jeg også var dødlig. Hørte jeg mig selv sige: - "Må jeg tage min medicin nu?"
Hun så medlidende ned på på mig: "Jaa jaa Självklart ," sagde hun fraværende. "Må jeg beholde dit brev? Jeg vil gerne undersøge hvad der er sket?
Havde det som en ørkenvandrer, der havde vand, men ikke måtte drikke det. En nakomand, der havde fiks men måtte ikke tage det. Og pludselig fik lov. VÆRSÅGOD!
Sugende alt hvad jeg havde af medbragt medicin til mig. Åh gud jeg lever stadigvæk. Rejste mig fra den sure gulvtæppe.
Så var der pludselig kaos. ...
Fortsætter i morgen. Klokken er mange og skal på lægehuset i morgen/dag kl. 9