7 år siden

Oplæsning - Del 2

Om at spise æbler som Bor...
Olivia Birch...
10 år siden
Katten ude af sækken
Suree Lio (L...
12 år siden
Julius første fisk!
Kaj-Benny
12 år siden
ulovligheder
Sincedawnofm...
11 år siden
Da Mikkel på en måde fik ...
Olivia Birch...
9 år siden
Fucking nympho - Kasper L...
Kasper Lund ...
8 år siden
Er der en mening?
Jønsse
8 år siden
Flueknepperi- Healing
Bella Donals...
8 år siden
Hvad vil du være?
Marie Martin...
11 år siden
Livets Tankespind
Caby
9 år siden
Romanprojekt, kunst, bog ...
Shirley Anke...
11 år siden
Åh ja mere det føles så g...
Maria jayash...
1 år, 6 måneder siden
De fire vægge og pc'en.
Rudi Kouring...
9 år siden
Hverdag
Hanna Fink (...
6 år siden
Hundetyven.
Regitze Møbi...
10 år siden
Havørnen og Tigeren
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Det gik godt. Det er historien, kort fortalt. Det gik godt.

Detaljerne flyder mere sammen. Min nervøsitet og mine nerver gjorde optakten til en energi-sugende affære, mens oplevelsen i sig selv, at stå på scenen og læse op for et publikum, var helt fantastisk og måske endda noget af det bedste, jeg nogensinde har foretaget mig. Jeg ville gøre det igen, til hver en tid. Krydser endda fingre for, at muligheden kommer til at forelægge en dag ude i fremtiden, om ikke andet så næste gang Rock og Lyrik løber af staben... Man kan håbe.

Oplæsningen gik som smurt. Der var næsten ingen "snublefejl" og jeg havde øvet mig lige tilpas, så teksten lå på rygraden, men ikke var blevet en replik endnu. Jeg havde en ide om, hvor intonation og tryk skulle ligge, hvilke ord der skulle vægtes og hvilke afsnit der skulle træde frem, men det kom til mig efterhånden som jeg arbejdede mig igennem teksten. Det var endnu ikke blevet indstuderet og jeg fik stor ros for min fremførelse. Mikrofonen gjorde heller ikke knas, kun lige i starten var der nogle problemer med lyden, men lydmændene fiksede det før jeg gik på scenen. Derefter lød alt som det skulle, selvom jeg havde underligt svært ved at høre mig selv og mest måtte køre på tiltroen til, at det nok fungerede okay.

Jeg fik en flot applaus, da jeg havde læst min sidste sætning op og rigtigt mange fine tilbagemeldinger bagefter, både fra venner og kollegaer og fra mine forældre (samt mine svigerforældre) der var dukket op i dagens anledning. Al min nervøsitet om hvorvidt teksten måske var for lang forsvandt (næsten, i hvert fald), men til gengæld meldte sig en underlig følelsesløshed sig på banen, hvor jeg slet ikke kunne mærke om oplæsningen var gået godt eller skidt, jeg kunne faktisk slet intet mærke. Alligevel gjorde de mange tilbagemeldinger mig glad og jeg husker på dem nu i efterdønningerne, hvor følelsesløsheden har fortaget sig, men det er alligevel først nu - tre dage efter - at jeg kan mærke præcis hvor stor en oplevelse det har været.

For det har været en enorm oplevelse og jeg ville ikke have været det foruden, selvom jeg var meget nervøs op til og har haft en psykisk reaktion bagefter. Nu venter en ny uge og jeg føler mig endeligt klar til hvad der måtte komme fra i morgen af. Hurra for mig der klarede en femten minutters oplæsning helt fantastisk, nu vil jeg have lov at være selvfed, denne oplevelse vil blive hos mig i lang tid fremover. Jeg er faktisk stolt af mig selv. Jeg er stolt af mig selv for første gang i en menneskealder.

Hurra.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Oplæsning - Del 2 er publiceret 03/09-2017 12:22 af Syrene Hvid.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.