6 år siden

Poetiske kvindestemmer

Tørret frugt og gamle und...
Carsten Cede...
5 år siden
Lus og små ligkister
Regitze Møbi...
9 år siden
BILEN BLEV MIN I DAG :-))...
Flemming Tri...
11 år siden
19-03-17
Hannah White...
7 år siden
Jeg er blevet Morfar
Poul Brasch ...
7 år siden
Måske læsedag
David Hansen...
3 måneder, 10 dage siden
8 års fødselsdag.
Peter
11 år siden
Tanker
Racuelle Hei...
6 år siden
Modet til at turde
evan-noerfoh...
1 år, 9 måneder siden
Nyt maleri
Jytte Westen...
9 år siden
Længe oppe.. :-)
RachelBlack
10 år siden
Har leget lidt med comput...
Poul Brasch ...
10 år siden
Min vingeskudte wingman
Flickarocks
9 år siden
Anata wa okotta? -Are you...
Julie Vester...
10 år siden
dating.
Ruth Christe...
7 år siden
Jeg har ikke skrevet herinde i lang tid, så meget er foregået i mellemtiden og så mange ting er blevet sat i værk, så mange ting er blevet skrevet, at jeg slet ikke vil til at remse det hele op, men et meget spændende program jeg har gang i, er noget kaldet Skriverum gennem CSV Aarhus, et tilbud til CSV's kursister om et værested at skrive i en gang om ugen. Det skal jeg afsted til i morgen og det er et tilbud jeg er virkelig glad for at stå for.

Efter at have færdiggjort første udkast til min kortroman, har jeg vendt blikket lidt mod poesien igen, en genre jeg ellers ikke rigtigt har beskæftiget mig så meget med i måneder og år. Så lang tid faktisk at jeg føler mig fremmedgjort fra formen og nærmest ikke ved, hvordan jeg skal begynde at skrive poesi i friform igen. Derfor har jeg været på biblioteket og har lånt en stor stak dansk poesi, udelukkende kvindelige forfattere - og sikke svære de er at finde i et hav af mandenavne, for at lade mig inspirere. Finde ud af hvilke formmæssigheder og hvilket indhold jeg responderer på, hvad jeg godt kunne tænke mig at bruge selv, udvikle på, gøre til mit eget. Inspiration.

Læste en af digtsamlingerne i dag og er meget begejstret. "Hvis du møder en ensomhed" af Lone Munksgaard Nielsen - et utroligt smukt, sammenhængende digt om det menneskelige møde med ensomheden og hvordan man bedst griber den følelse an i metaforsprog og de dejligste, næsten naivistiske billeder. Den kan varmt anbefales. Ikke kun indholdet, men også formen med den næsten prosaiske indgangsvinkel til opsætning gjorde det til en god læseoplevelse. Jeg håber, at kunne finde mere af samme forfatter i morgen på biblioteket.

Derudover skal jeg have fat i Sapfos digte i dansk oversættelse og en guidebog til Lesbos. Jeg vil gerne skrive nogle digte der tager udgangspunkt i en lesbisk teenagers følelsesliv med tråde tilbage til det gamle Grækenland, Sapfos ord og Sapfos verden. Længslen kommer til at være altdominerende. Længslen, attråen og disse to følelsers karambolage med virkelighedsmødet. Nu må vi se hvilke tanker jeg gør mig, efter jeg atter engang får gjort mig bekendt med Sapfos fragmenterede stemme.

Næste digtsamling der skal læses, er "Forsætlig nat" af Eva Botofte. Den begynder jeg nok på i morgen, nu er det vist blevet for sent.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Poetiske kvindestemmer er publiceret 28/01-2018 23:50 af Syrene Hvid.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.