Normalt er jeg bange for vand.
Vand som kommer fra bruseren, havet, søen, åen, ja selv svømmehaller.

Men ikke i dag.

I dag må jeg bare drukne alt der gør ondt, selv vand er bedre end ondt.

PTSD.
Fire store ufortrødne bogstaver lever nu i min journal.
Det er bare 4 tegn, men en hel verden af forholde sig til.

Jeg hedder SeMig for ingen så mig i min barndom, da jeg så gerne ville høres, elskes og favnes.

Vil nogen se mig nu, mens jeg bærer ansvaret for alle de voksnes overgreb?
For selvom det er svært at leve med, må jeg erkende, at jeg er den eneste som følte ondt for mig.