trænger til opmærksomhed... og J har lige ringet. tog den ikke, fordij eg aldrig kan overskue ham. sjovt, for det er jo kun nogle år siden at jeg var besat af manden og et telefonopkald ville have gjort min lykke! men ikke nu. ikke ham. ved ikke om jeg skal give efter for min opmærksomhedstrang og ringe ham op...

startededagen med at blive pissesur på mor. en simpel tur til fr.sund efter gave til søster blev gjort til et familieforetagende. vildt træls.

senere blev jeg uvenner med andreas. flere dages indestængthed kulminerede, da han fik mig til at ringe op under påskud af at ville svare på noget jeg havde spurgt om i en sms, og så holdt han ellers enetale om en lejlighed, han havde set på, og den fest han var til den anden dag. ikke noget med at spørge til mig, der rent faktisk havde ytret at jeg havde det rigtig skidt! lod min galde over at han ikke havde svaret på mine beskeder flyde. endte med at han syntes at jeg var åndssvag og at jeg satte mig til at småtude på mit værelse.

nå. blev vist gode venner igen. vi skal ses i morgen. glæder glæder glæder jeg mig til.