Ordet vilje klinger lidt hult. For det er jo ikke med vilje, at jeg er en bitch.

Måske er jeg følelsesmæssigt afstumpet - eller måske forelsker jeg mig bare nemt, eller tror på forelskelse nemt. Og så svigter jeg løfter, jeg ikke har givet og mennesker, der holder mere af end jeg. Og kujon som jeg er undgår jeg ham, fordi jeg ved, at han vil kysse mig på måder, jeg ikke vil kysses af ham.

Måske hader jeg bare at gøre folk kede af det. Men han skulle jo rejse i dag, kronologien hang ikke sammen, det ved jeg. Men jeg kunne jo ikke styrte til hotellet, vække ham midt om natten og skride fra ham for at lade andre arme holde om mig. Især når vi ikke er eller var kærester.

Og nu savner jeg ham faktisk lidt. Og stadig skal jeg have taget afsked med den anden. Og nu føler jeg mig troløs, selvom jeg ved, at det var det rigtige. Og han ringer.