Verden ændrer sig hele tiden..

Vi snakker om fremtiden hver aften inden vi sover - prøver at regne ud hvad der sker dagen efter, og vi kan konkludere at vi er piv ringe til at forudsige tingenes gang..

Affødt deraf spurgte jeg ham hvad han ville gøre, hvis han blev tilbudt en million i morgen, for at blive hvor han er.. Så bliver han..

Resten af dagen blev brugt på at snakke med alle dem der kan gøre hans selvstændige projekt til en realitet..

Jeg har regnet på hvor meget jeg kan hjælpe ham med, i opstartsperioden, skulle det komme til det..

Gjort det klart for ham, at han ikke bare kan tjene nul og niks, men at han også er nødt til at bidrage, hvilket han er fuldstændig indforstået med..

Det er lettere at forberede sig på at skulle hjælpe, når man er sikker på at der kommer noget igen..

Helt ærligt..?

Så ville jeg foretrække at han startede sit eget..
Så har han brug for mig.. Brug for det jeg kan hjælpe med, hvad enten det er korrekturlæsning eller madpakke..

Jeg kan ikke regne ud, hvordan mange penge mellem hans hænder, ville ændre ham.

Hvad nu hvis...?
Ja, jeg har lige et anfald hvor jeg er bange for at jeg ikke får noget igen, af al det jeg har gjort.. Ændret ham, udenpå, til noget der afspejler hvem han er indeni.. Tudet, grædt, været frustreret over ham, skændtes med ham også..

Det er nu jeg skal sætte mig tilbage, og stole på ham..
Stole på at det ER mig..

Jeg vælter rundt i panik - må indse at der ikke er mere koncentration til opgaven i dag..

Mit hår er fedtet, kunne gå i bad, og sende en væsentlig ekstra vandmængde med brusevandet ud i afløbet.. Paniktuderi..

Han ringede netop - heraf grunden til paniktuderiet, og fremsagde de krav der skulle opfyldes for at han blev hvor han er nu.. Det er rimelige krav set herfra..

Bum.. Ikke tage sorgerne på forskud, men det betyder at han finder sit eget sted..

Det bliver nederen..
Øh, og det gør mig usikker..!

Åha..

Paniktuderi under bruseren er vist en god idé..
Må forsøge at tøjle følelserne, så jeg kan få skrevet videre..

Om ikke andet, så bare foregive at kunne tøjle følelserne, og tvinge mig selv til at skrive videre..

Glup..:-/