Han skræmmer mig. Jeg skræmmer mig. Hvirvles ind i den mørkere del af den seksuelle verden, uden mulighed eller lyst til at slippe væk. Jeg kan lide det, men forstår ikke de mekanismer, der næsten får mig til at bede om flere "tæv". Når han spørger om jeg "vil have mere", svarer jeg nej... For jeg tør ikke vise, at jeg gerne vil have mere. Flere smæk, flere klemmer, flere lussinger, mere ydmygelse...seksuelt. Jeg tør ikke vise, at jeg ØNSKER det, kun at jeg finder nydelse i det vi foretager os. Jeg vil ikke tage ansvaret for min "afstraffelse", det er ikke sådan det skal være. Selvom jeg ved, at han nyder at se mig krympes i mit dilemma. For han ved, at jeg ønsker mere, og at jeg ikke vil indrømme det.

Jeg er for stolt. Ikke til at sige; "ja, jeg er m-tøs", men til at gå ind i detaljerne omkring det med ham. Jeg har lyst til at skrige: "ja, så bank mig dog gul og blå, mærk mig med dine hænder, bælter, piske... pres mig ned i madrassen mens du knepper mig i alle mine huller uden tanke for min nydelse... bind mig og tving mig til at komme hundrede af gange, til jeg græder...grib fat i mit hår og knep min hals til jeg brækker mig....saml mig op og kys mig, kærtegn mig og vis mig, at jeg er god, perfekt og din.... Men jeg KAN ikke sige det. Jeg tror heller ikke det er nødvendigt, men...jeg ville gerne kunne. Indrømme. Måske er det helt sundt, at kunne...