Så går det løs i ukendt by i aften.

Vi er blevet inviteret på middag. Vi? LH og jeg…hun er faktisk ved at være den eneste veninde jeg går ud sammen med når jeg er ”hjemme på weekend”.
De andre har deres kærester og derfor ingen videre interesse i at gå ud.

Anyway…

Vi skal faktisk hjem til mr. No-No!
LH har udtalt; ”NIKS, der bliver INTET hanky-panky med ham. Det ER slut!”
Jeg nikker selvfølgelig ivrigt og siger at hun lyder besluttet, men kan alligevel ikke skjule mit smørrede smil…

C siger at vi i alt bliver 5½ mænd og 2½ piger!!!
Jeg var først sikker på, at én af de inviterede altså var transvestit. Jamen altså…det ville jeg da ha’ intet i mod. Den veninde/ven jeg har haft, som var allermest vild og skæg var en transvestit. Jeg savner ham/hende faktisk utrolig meget – endnu en af de bekendtskaber jeg bare fortiede væk fordi jeg ikke havde overskuddet!!!

Men nej. Vedkommende er ikke transvestit men bare meget….”lidt feminin” som C siger.
”Tror du så jeg kan få hende til at lægge arm?” (en fjollet ide jeg altid får når jeg er fuld og jeg ender altid med at få en million blå mærker og nederlag eftersom min arm er svag som en tændstik!)

”Tro mig; hende her vil du IKKE lægge arm med – ej heller drikke om kap!”

IHH hvor spændende. Jeg glæder mig sgu helt til i aften, glæder mig til at drikke mig glad, glemme alt om mor, båd, vand, av, åh, uh, jeg vil danse og hygge mig.

Det lidt tragiske er så, at mine søstre INSISTERER på at jeg skal med på deres årlige børne-sommerlands-tur. Det er en tradition de har. Jeg har aldrig deltaget eftersom jeg jo ingen børn eller mand har. Så er der jo så meget andet jeg deltager i, så det har ikke gjort så meget. Det har bare været sådan det var.
Tanken bag, er vist at tage sig lidt af mig. De ved at jeg bliver ret alene efter mor er rejst og jeg tror de vil sluse mig lidt ind i, hvad jeg før ikke har været med på.

Mims henter mig endda i ukendt by…klokken 8 eller sådan noget!!!
Jeg prøvede desperat at forklare at jeg jo skulle i byen hele natten og sandsynligvis stadig var fuld når de tager af sted.
Den gik ikke…
”Så må du lægge dig på en trampolin eller hoppepude og sove lidt mens ungerne prøver ting…du SKAL bare med!”
”Jamen, jeg vil jo ingenting være værd! Og hvad med ungerne? De skal da ikke se mig i den mundering!”
”VI ER FAMILIE og sådan er DET bare. Du skal med…SLUT!”

All right then…

Jeg har pakket et lager af hovedpinepiller med men forestil dig lige tømmermænd, sommerland, skrigende begejstrede børn overalt, candyfloss, hoppepuder…arhhh så får jeg også oplevet det.

Mims har ret; det primære er at vi er sammen. Jeg bliver også varm inden i, når jeg kan mærke at de vil ”tage sig af mig” og gør det helt uden at jeg har bedt om det.

Ja, det er vel sådan en familie er…