Jeg skal sige farvel til dig. Jeg har mødt en anden, vi kalder ham for C, som jeg bliver nødt til at satse på. Det ville ikke være fair overfor C, at jeg har noget med ham, og boller med dig. Ligemeget hvor meget jeg elsker dig, så skal jeg også have chancen for at blive lykkelig.
Jeg var nede ved min psykolog i dag, og det var der jeg fortalte hende om C, hvor der var hun fortalte mig, at jeg blev nød til at give slip på dig. Det ville ikke være fair overfor C. For jeg sys C er så dejlig, og han behandler mig så godt.
Men jeg synes bare det er så meget at opgive, også selvom jeg vil satse på C. Jeg skal opgive din mor, som har støttet mig og været der for mig i 2 år.Jeg skal opgive dig, som var min kæreste i 7,5 mdr. og som var min bolleven i ca 1,5 år. Og nu skal det bare stoppe. Jeg skal slette dine beskeder, slette vores billeder og det værste af alt, skal jeg ikke se dig mere.
Fordi jeg bliver nødt til at komme videre, jeg bliver nød til at satse på at C vil det her. Og det skal være uden dig. For du skal ikke ødelægge et muligt forhold, det er min tur til at være lykkelig nu. Det er min tur til at nyde min ungdom, nyde et muligvis forhold.
Det bliver knald eller fald, det ved jeg. Men jeg kan ikke have begge ting på en gang, desværre. Jeg kan ikke være venner med en eks kæreste, jeg blev bollevenner med efterfølgende, imens jeg prøver på at få noget med en anden.
Men det bliver rigtig hårdt at sige farvel, og opgive dig, opgive min tryghed, opgive noget jeg har stolet på igennem 2 år.
Som min mor sagde til mig: "Måske skal du ikke se det som noget at opgive, men en start på noget nyt."
Hun har nok ret. Men jeg er så ked af det ..