Hey Dagbog -

Jeg har lært meget igennem tiden, og jeg er kommet langt med mig selv. Usikkerheden over for det ukendte svinder, man skal jo lære så længe man lever.

Jeg finder mig ikke i noget mere, det er slut med bare at modtage ord, der i deres virke gør mig ked af det. De gamle dårlige ord skal glemmes, det er svært, men jeg prøver.

Jeg har elsket mange ugengældt, været parat til at dele mit hjerte. Kunne jeg bare stryge en svovlstik som "den lille pige med svovlstikkerne" og se alt det skønne jeg ønsker mig foran mig, men tiden har lært mig at håb er noget man har, når man ikke kan eller vil leve med sandhenden. Jeg fejlede.