Ja det er jo ret typisk det her. Endelig er man stået op i så god tid at man kan nyde sine cornflakes uden at skulle hælde dem ned, smide de sidste papir i tasken og alligevel glemme halvdelen, skynde sig ud af døren, ned af trappen, op på cyklen og spurte af sted i skole. Men selvfølgelig er man løbet tør for mælk, så kan man bare stå der lige så lang man er og kigge på en skål med tørre cornflakes. Jeg må hellere huske at købe noget med på hjem vejen så jeg har til i morgen.