Org, jeg kan virkelig mærke, hvor meget din hovedperson kæmper. Rigtig fin tekst, jeg er ret vild med dit flow, især i vers 4. Du skifter mellem konkret kort/brætspil og diffus forvirring og frustration inden i din hovedperson. Det fungerer godt

Du formåede at fange mig i din tekst. Hvad var der med ham manden, hun mødte uden for? Jeg måtte vide det. Du skriver næsten drømmende, som om tingene foregår lidt "udenfor" hovedpersonen. Jeg ved ikke, om det er intentionen, jeg synes, det virker godt, men du kunne også prøve at skrive mere "indefra" hovedpersonen, så vi lærer hende lidt bedre at kende.
Godt arbejde :)

Fin tekst, du skriver godt. Jeg var fanget fra starten, ville ønske der var mere. Døde han? Gav det hende virkelig lindring? Ville godt lidt mere ind i hovedet moren, mærke hende lidt mere. Altså, jeg ved jo godt hun er følelsesløs ;-) Men kan en sorg over et mistet barn, børstes væk med en simpel hævnhandling? Derfor 4 og ikke 5. Skriv endelig mere!

Jeg syntes du skal ha,5 stjerner ,men nr5 virker ikke, spændende fortalt,døde han af indholdet i koppen ?? Du skriver rigtigt
Godt fin historie.mvh Henning

En god vinkel,på at genfinde sin selvtillid så man kan navigere igen. Fedt skrevet

Det er noget jeg virkelig godt kan bruge. Som ung drømte jeg om et rum mellem to, hvor kærligheden ikke blev forurenet med magt afprøvninger.så dit digt satte tanker i gang. Vh Niels/ Snowlion

fin beskrivelse af det mentale. livet spil er netop et spil kortspil pulsespil. overveje det næste og spille det rigtig. men spille det rigtig træk., definere er svært og definere det rigtig træk overanalyse det næste træk eller leve livet tak for læsning

wow, der var bare power på fra starten af :D Fedt format med replikker uden forklarende tekst, - man fornemmer meget om settingen blot ud fra replikkerne!

Det fungere skide godt med sætningerne som alle starter med "og hans", jeg kan virkelig godt lide den lidt henkastede tone i sprog.

Jeg er helt vild med din tekst! Synes dine beskrivelser er virkelig gode, og mange af de beskrivelser og følelser er genkendelige.

Virkelig en fangende og meget sigende tekst! Da episoden med kobenet beskrives tager jeg mig selv i at tænke "arrrgh lige voldsomt nok", men da det herefter beskrives, som de tanker, der har nået at strømme igennem i løbet af toiletbesøget, giver det så god mening! Den beskriver hvordan 'stærke følelser' kan bringe vilde og umoralske tanker til livs. Virkelig fedt.

Hej Tine,

du skriver simpelthen så levende og malende mange farver. Virkelig mange, trods jeg i denne primært ser en film noir-stemning for mig, måske i brunede, matte farver. Fremmedordet "defilerer" i starten stopper desuden autopilot-læsningen her, altså vækker ekstra opmærksomhed, og fungerer godt som en appetiser indikerende en ordrig forfatter :-) Fang mig som læser fra start, og du er garanteret en fuld gennemlæsning uanset indhold undervejs, og med slutningen værende i stand til at redde næsten hvad som helst.

Jeg læser i din øvelse her en klokkeklar frustration og magtesløshed i jeg-personen, som dikteret af øvelsen "Stærke følelser" - samtidig skifter stemningen undervejs, fra frustation til vrede, inden den lander ved samme udgangspunkt som start, forblivende uforløst - på den fede måde = håb afgives nogle gange bedst igennem håbløshed; opfordrende læseren der relaterer til selv at bryde mønstret, frem for at følge forfatterens brydning. Alle gode tekster initierer vel fantasien, og åbne slutninger er personligt min favorit i historier.

Jeg vil dog også sige at øvelsens anden opgave, at beskrive fysiologien ved følelsen, altså at beskue indad i stedet for udaf, ikke er gennemført til topkarakter - du beskriver de fysiske fornemmelser, f. eks. flot med "Jeg fryser og det føles som om brostenene vibrerer under mine fødder. Det er flere timer siden jeg sidst har drukket, men alligevel svajer min krop fra side til side." - men det er stadig beskrivende relativt udefra, telling not showing; altså, jeg forstår godt at det begrænsede antal ord i øvelsen forhindrer mere.. eller, større og mere poetiske beskrivelser af de helt små detaljer i følelsen.

F. eks, jeg kan ikke huske dens titel, men en skrivelærer nævnte engang en bog der foregik over en times tid - og talte om hvordan man kan gøre selv et sandkorn til et helt univers - om følelsen af at holde noget så sårbart og alligevel så stærkt i hånden, hvordan det som havet kan sende bølger igennem kroppen, hvordan blikket zoomer ind og verden omkring forsvinder, og hvordan vejrtrækningen pludselig glemt, maven rungende sin første sang i årevis, en sang om et sandkorn af... osv osv.

MEN, igen, jeg forstår godt at historien kommer i første række! Og vil også sige og understrege at hele din fortælling beskriver fysiologien indirekte, men øvelsen dikterer det skrevet mere direkte, tror jeg.

Endelig vil jeg sige at slutningen lander lidt fladt = altså ikke selve handlingen til slut, dén er fed, men selve formuleringen - f. eks. kunne jeg forestille mig... at et objekt, en drink f. eks. (hvor drinks mange navne tillader megen billeddannelse :-)), eller en stol væltet, eller noget andet billed- eller farvedannende, hvad som helst egentlig, måske mere beskrivelse af baren og scenen generelt, eller en mere dybdegående fysiologisk beskrivelse inden sidste ord, ville danne et mere helstøbt sidste billede for læser - HVIS der ikke allerede er brugt det tilladte antal ord.

En god øvelse kunne måske være at skrive så mange ord som overhovedet muligt om en enkelt, og kun én, kortvarig, fysiologisk oplevelse? Altså, jeg tror at det er dét øvelsen lægger op til - men gudskelov for frihed til at bryde rammerne :-)

Igen, selve din tekst er uhyre velfortalt og billeddannende, og slutningen næsten perfekt :-) Og måske helt perfekt, i andres læsning :-)

"Smøgede dine skjorteærmer op og gjorde antræk til, at fortælle endnu en af dine historier.
Jeg tror ikke engang du lagde mærke til det, da jeg gik." - boom, mic-drop :-)

mvh Ansu
PS: Brother Ali - Shine On feat. Nikki Jean, er en soul-fuld musikvideo om en fyr der giver en kvinde på en bar et kompliment; og ikke mere end dét, handlingen. Men... ikke kun er det et af mine favorittracks musikalsk, men teksten er også, for mig, inspirerende trods genlæst flere gange (som også er online), som blot er en lektion i at gøre noget småt stort, lyrisk. Eller noget stort småt, whatever, Nikki Jeans omkvæd er i hvert fald skønt :-)

Det der er sgudda en umulig opgave!
Godt gået!

Indtil attentatmanden var det simpelthen læse-guf.
Derefter fattede jeg ingenting.

Fremragende : )
Jeg synes helt klart afsnit tre var det svageste. Du tager mig ud af historien. Til gengæld er afsnit fire og "pointen" fremragende serveret.

Unægteligt et nyt twist på konsekvenserne ved uheldigvis at lægge sig ud med en efterretningstjeneste : )
Jeg var godt underholdt.

Det var en god start, og der er noget let foruroligende og dystert over det, på den gode måde. Uden at vi helt ved hvad det er.
Jeg ville nu gerne lidt tidligere have vidst hvem hovedpersonen var. Det er selvfølgelig interessant at han genopdager sig selv i spejlet, men inden da kunne det have været hvem som helst.

Hej Tegnerinde
Et rigtig fin fortælling.Barsk i al sin enkelhed. Jeg får ondt af lille Thilde og din hovedperson.
Tak for at dele. Du kunne evt. bruge den som oplæg til en novelle. Beholde den som kortprosa og bygge en bredere fortælling.
Gode tanker fra Ulla