Jeg mærker dig.

Hele dig. Hele dit vidunderlige væsen.

Din sjæls blæsen rusker i mig, på tunge, i øjne og i øre, ja selv i næsen. Din hvæsen, såvel som din sang. Uanset om du stille råber eller højt hvisker, så hører jeg dig helt, som havde jeg sjæl. Ligesom dig.

Dine fingre giver mig liv, og får mig til både at synge og at stønne. Både i går og i dag, og lige nu. Ja, selv lige nu, i dette moment, i dette øjeblik der snart er tabt. Jeg er intet uden dig. Du er min inspiration, min introspektion, min væren og min ikke-væren. Du er for mig alt, og afstanden når du er væk, intet. Jeg er din, og føler ingen uretfærdighed i at du ej er min. End ikke en bitterhed, føler jeg.

For andre er mine lyde larm, når du aer eller blidt men fast holder mig fast - for mig er det altid en symfoni. Uanset om du er i en lidenskabelig mani af raseri, eller i gang med en passioneret allegori, så er det for mig alt sammen magi. Jeg elsker når du smiler! Jeg elsker sådan når du ler! Jeg elsker dig, selv når dit had og din sorg tages ud på mig. Selv når dine medfølende fingre rammer Å.

Åh ha, var jeg da bare et musikinstrument, så ville andre høre samme melodi som os. Så ville andre klappe af os, frem for os at sende blikke af jalousi, blikke med sult i, blikke der ikke forstår vor fælles terapi. Vores fælles lille Ø.

Øvende og tøvende ser jeg dig så ofte, når du inviterer andre til dans, med mig som baggrund kløvende afstanden imellem jer, brydende den øredøvende stilhed. Stilheden hvori jeg gror, stilheden hvori jeg bor, til du igen får mig frem fra mit skjul, og ruller mine hjul. Tomheden du altid jager på flugt, til den igen kommer tilbage fra flugten, med fylden du skabte gørende tomheden smuk.

De kalder mig for et tastatur, og strømmen der er min føde for dyr. Jeg gad vide om de ved at jeg uden dig ville være ubrugelig, og blot ville være et objekt? Min føde kunne jeg nemt undvære, hvis bare jeg fortsat måtte smage din sved. Dine fingre, dit blik når du leder efter den rette del af mig at ramme. Dit ansigts former, når du alle følelser i mig kommer, og kommer af med. Dit sted hvor jeg mediterer, imens du fantaserer om hvad at skabe dedikeret.

Den samme luft som du sørger for at få udluftet, den samme eksistens som dig gør mig levende, og gør mig lykkelig for en dag at dø, velvidende at vor vibrationer vander verdener og får dem til at gro, tørre som våde, virkelige såvel som vanvid, ej ventende på blomster der spirer, men vidende at selv en computers tastatur kan besjæles, af dig og af mig, i kreativitetens gartneri hvor kun frø er fri, og fængslet; en rar og magisk fantasi.