Vreden overvældede hende. Den skreg som en tændt føntørrer.
Hun skreg med.
Mor havde ydmyget hende for sidste gang. Hun ville ikke finde sig i det mere.
Aldrig, aldrig mere.

Det var mor, der havde skubbet hendes liv tættere og tættere på afgrunden. Skubbet til hendes i forvejen ustabile sind. Kun syge mennesker torturerer sine egne børn på den måde.
Hvorfor opdrage sine børn med skyld og med skam og med tilsvineri?

Denne gang skubbede hun igen. Nu lå mor nedenfor trappen i en unaturlig stilling. Unaturligt stille.
Hun skreg af det væmmelige væsen, min mor havde skabt - min søster.