Jeg synes, teksten har et smigrende tempo. Som Søren nævner det, kunne spændingsniveauet hæves yderligere, hvis den arrige hund jagtede dem frådende og snappende. Men jeg er vild med situationsvalget.

Ha-ha! Ja, den er dramatisk. Nu er den slags vist vedtaget ved lov. At posten skal leveres ved vejkanten eller sådan noget. Jeg synes bestemt du har udnyttet dine 55 ord godt og dramatisk. Kan sagtens se køteren for mig.

Der er så lige et synsvinkelskift der mig forvirrer lidt. Først er historien set udefra. Det er Malthe og Bjarne på postruten. Så skifter du til indre synsvinkel (hvis?) når du skriver: "Vi kaster os ..."

Mikala

Rigtig fin lille historie - kort og godt. Fint valg af situation også, men ja, du skifter fra 3. til 1. person.

I modsætning til en tidligere kommentar synes jeg, det er fint, at hunden først gør til sidst. Det giver, for mig at se, en dobbelt spændingsopbygning, der både handler om, at man som læser fornemmer, at der er optræk til panik og at der skal ske noget, men samtidig undrer sig over, hvad der er tale om. Så situationen er for mig at se fint bygget op.
Jeg forstyrres også af synsvinkelskiftet.
Jeg fornemmer også, at den sidste sætning giver et lidt for brat temposkifte. De må være forpustede efter den løbetur og stadig have hjertet oppe i halsen, så en så rolig, velovervejet replik virker vist ikke troværdig. Mon ikke den kan ændres lidt mere i retning af ophidset talesprog?

Tak for kommentarene. Jeg havde ikke selv lige tænkt over det med personskiftet, men det er nu rettet. Tja måske kunne jeg vælge at de siger noget andet til sidst. men det skal være kort og jeg overvejede også at de hev efter vejret, men jeg mangler plads :-D

Hej Jette
Sjov pointe din historie har til sidst, det tænkte man ikke lige da den startede.
Vh. Jytte