Jeg mærker tårerne forlade mit ansigt, og det er som, jeg er mindre, efter de er væk. Jeg ser, hvordan hans vrede skridt bringer ham længere og længere væk, mens jeg bliver siddende her på bænken. Først da han er svinget om hjørnet, bemærker jeg de brune øjne ved siden af mig. Smiler trods alt.