Tårerne bliver ved med at løbe, og mine tanker kan ikke følge med. Hun ligger bevidstløs foran mig med halvåbne øjne. Det tomme blik skræmmer mig så meget, at alle mine lemmer har slået knude på sig selv. Jeg sidder ubevægelig og ved kun, at jeg ikke engang kan tælle flaskerne under stuebordet. Måneders rester af vodka drypper ud på gulvtæppet, og uret tikker faretruende i baggrunden.
Jeg rokker frem og tilbage. Presser øjenlågene hårdt i. Prøver at overbevise mig selv om, at vi ikke kunne have gjort mere. I flere år har vi forsøgt. Sirenerne overdøver det skrækkelige ur.