Hej Nils,
Tak for din kommentar.

Jeg har blot 100 ord at gøre godt med, og ønskede med teksten, at skabe en panisk, dramatisk situation, hvor man kan fornemme fortællerens kamp; skal "jeg" hjælpe, eller skal "jeg" overleve selv?

"Jeg"-personen ender med at blive skudt, og bl.a. derfor får vi ikke mere info omkring hvad der sker.

Skriv endelig hvis jeg har misforstået din kritik :-)

De første tre linier giver mig et klart og forfærdeligt billede.
Det er fortættet og mættet af handling. Pigen bringer lidt forstyrrelse og jeg kommer i tvivl om troværdigheden. Kan man høre om det er en pige, og om hun er under 10 og er det nu egentlig vigtigt? Hvad med ; et barn kalder/skriger/klynker "far".
Panisk bange og at gemme sig matcher hinanden, men hvilke følelser ligger bag dine tanker om at være en kujon? Er det skam, vakt af barnet som er mere sårbart end dig?
Jeg kan sagtens forestille mig, at man kan tænke de tanker, du beskriver mens man gemmer sig, og måske især bagefter når selvopholdelsesdriften er tilfreds.
Skiftet til datid i ...jeg ved ikke...forstår jeg ikke.
Pistol, ild, kugle. Bliver du dræbt? I så fald ville mørke måske passe bedre end kugle. Jeg tror ikke, man når at se den.
På den anden side...kan man jo heller ikke skrive denne tekst, når man er død.
Kan du bruge denne kommentar?
Vh
Gaia