Ved søen, hvor alting ånder stille.
Sidder vi på bænken du og jeg.
Sagte klukker den rislende kilde.
Mens du siger søde ord til mig.
Solen står lavt på den klare himmel.
Fly laver striber på kryds og tværs
På vandskorpen ses en livlig vrimmel..
Insekters leben i egen lille univers.

At sidde sammen er balsam for sjæl.
Efter et ophold på livets skyggeside.
Hvordan jeg gik total ind i mig selv.
Min usikkerhed så gerne ville smide.
Nu er jeg atter tilbage i lyset hos dig.
Du knuger mig og hvisker "Videre".
Kærligt du følger mig på livets vej.
Næppe føles nænsomme kys blidere.

Et øjebliks stund i vor lille verden.
I vort eget univers bliver vi borte.
På vandet som insekternes færden.
På bænken ligger kjole og skjorte.
Solens stråler stille ned af himlen går.
Prøver længe at spå vejrets gudinde.
Du driller lidt og trækker i mit hår.
Jo, jeg er en meget lykkelig kvinde.

Vinden får søens blanke vand i røre.
Tiden går, vi må slippe denne stund.
Endnu er dagen fuld af ting at gøre.
Jeg står på tå og rækker dig min mund.
For du er manden og jeg er kvinden.
Som i kærlighedens navn er knyttet.
I troskab og respekt er forenet tillige.
Vore grænser sammen har vi flyttet.