Ha. ha -Ja, og da slangen kom ud, formerede den sig temmelig kraftigt.
KH. Hans Ib.

Tak for en virkelig ”sød” lys og sjov tekst.
Jeg vil hellere gå rundt i en evig lykkerus,
og bare nyde freden i mit eget hus.
-Og så med et stort glas rom i hånden, og med fuglesang i rosenbedet.

Dit positive livssyn formidler du fortræffeligt i dit digt og kampen for at bevare det.
"Så længe der er liv er der håb" (Citat: Knud Rasmussen)

;-) hilsen Rud

Og
Når du vil smage den
skal du bare bage den

Dejligt at finde de der sjove ordspil :-) Nils

Dit digt er meget fint.
Jeg kan lide enkeltheden med to linjer af gangen.

Det beskriver det indviklede spil mellem hvem der behager hvem.
Mellem hvem der giver og hvem der tager.

Det rammer mig som "sejlerhustru" .
Men det gælder jo også i "livets sejllads"

Jeg opfatter digtet som meget kærligt

Hej Amanda

Jeg kender det selv. Man har skrevet en tekst, man synes er god, og man glæder sig til at dele den med andre. Og hvad sker der så? Ingen kommentarer. Det føles uretfærdigt, og især når man tænker på, hvor meget møg, der sommetider herinde kan opnå fire til syv kommentarer. - Det var blot et sidespring.

Du har skrevet en god tekst, det synes jeg. Den skaber nogle dejlige billeder, og jeg kan let sætte mig ind i, hvad forfatter-jeget gennemlever. Hér er livet på spil. Det håndgribelige og det uhåndgribelige. Nogle gange lader vi os rive med af vores drømme, andre gange søge vi ind mod bredden og opdager, at den ikke findes. Et fast ståsted kunne være dejlig. Både i drømmenes og livets verden. Men det findes desværre ikke.

Skammeligt at den ikke har fået flere kommentarer
mvh Nicolas

Hej Marianne

At livet går op for én en dag, er jeg bevist om. Jeg er bevist om det, fordi jeg kan læs, at det vil ske. Når man er ung som jeg, strider man en hver strid; fordi man ikke begriber døden. Jeg ved ikke, om livet nogen siden bliver håndgribeligt, men alderens tegn hjælper nok én en smule. Og først da tænker jeg, at man forstår at leve livet. Hvor er det dog ubarmhjertigt, at man skal hen i sit livs efterår, før man begriber det.

Tak for at måtte læse med
mvh Nicolas

Sikke et dejligt essay med et stærkt budskab! Jeg nikkede til hvert ord, du skrev! Disse fantastiske dyr skal og må vi behandle med respekt - det gælder i øvrigt naturen i al almindelighed.
Jeg bor et sted, hvor vi bor tæt på fjorden og kan nyde synet af marsvin med unger, der svømmer i flok på dage, hvor vandet ligger stille. Enestående syn! Da vi også lystfisker fra båd, så har vi haft skønne oplevelser, der minder om din beskrivelse.
Tak for dine kloge og velformulerede betragtninger!! De er en avisklumme værdig!

Mvh.
Lejsy Storm

Uha, jeg fornemmer mørket, der omslutter dig i dette digt. Jeg fornemmer et ønske om en afslutning som ikke vil komme når du ønsket det.
Ved hjælp af meget få ord får du sagt utroligt meget.!!

Kh
Marianne Ciftci

Jeg er også træt af dette kolde vintervejr, og ser frem til lidt solskin og varme mens jeg savner at komme ud og mødes med andre.
Det føles virkelig som at sværme rundt i “meningsløshedens tomrum” og jeg føler mig også “afkræftet” og vil også bare befries fra “du vinterkolde, verden”

Jeg kan rigtig godt lide dit digt. :)

Et meget bemærkelsesværdigt digt.!
Jeg kunne godt have brugt min alders nutidige visdom til at lede mig på vej i mine unge år.
Hvordan mon mit liv så ville have set ud,???
Men alle unge er nødt til at gøre deres egne erfaringer, og vi ved jo at de ældre taler for døve øren når de prøver at lede de unge.
Men hvad ville vi i sidste ende være blevet til, hvis ikke vi havde fået erfaringer på grund af ungdommens letsindige valg.

Hej Katja


Kast din selvforagt og de destruktive tanker på bålet, og tro på dig selv kvinde, for du kan helt sikkert selv. Jeg kan genkende så meget i dit digt og jeg har nået en alder
Hvor jeg ved
“Jeg er min egen lykkes smed,”
Selvindsigt er vejen frem !!!

Kh
Marianne Ciftci

Jeg læser dit digt med en forståelse af at natten er det eneste tidspunkt, hvor det er fred og ro nok til at finde sig selv, for I dagenes stress og uro kan man hurtigt miste
Overblikket.
Men jeg fornemmer også igennem den første linie “nattens forpinelser” at ikke alt er lige rart at erfare.

Kh
Marianne Ciftci

Jeg forstår følelsen i dit digt.
Sådan har jeg det tid, efter jeg har haft en depression.

Kort, godt og enkelt, som et digt skal være.
Jeg er vild med det.

Tak Poul Erik for et velskrevet essay om marsvinet.
Der er heldigvis mange der deler dine tanker om at beskytte naturen.
Det er noget vi skal lære børn og børnebørn...

;-) Rud