Et modent digt.

Og bedre sent end aldrig.

Inden du får set dig om har du fået
et gevaldigt los i røven på vej ud af reden,

Her får du nok ikke så meget tid til at sidde og filosofier.

Velkommen til livet.

Hyggelig og underholdende og sjov tur med Frank og Ulla, som ikke gør tingene halvt :-)
Sandt at ok ikke sundt, så længe man ikke gør nogen ondt :-)

Kan man dufte af morgendug og pop musik. Selfølgelig kan man det, i Miras tekster. Apros pos syrealisme, det er det heller ikke her, men en ganske underlig virkelighed du får beskrevet her. Måske i skyggen af en diagnose?
Det er stærkt underholdende læsning og jeg er vild med din humor. Du skriver simpelthen FEDT!
Alt det bedste
Kh

Jeg bliver helt vildt glad over at læse dit digt. Ej, jeg ved ikke helt, hvad det er, men du får virkelig kommunikeret det - forårsglæden, tror jeg. Det er bare helt vildt dejligt at læse.
Linjen "den jeg er sprudler som musserende bobler" er virkelig fed. Jeg ville nok dele den op i to, så det blev noget i stil med:
"Den jeg er
sprudler som musserende bobler"
- jeg synes ikke ordene "jeg er sprudler" lyder så godt lige efter hinanden, det kunne være rart med en pause. Men det er måske bare mig.
Elsker også idéen om letheden som "skyller ind over mit søvnige sind" - argh det er helt vildt fedt.

Enig med de andre - smukt og delikat!
Kærligheden er smukt og nærende.
Kan faktisk godt lide at de sidste linjer timer, det fuldender ligesom digtet på en mere hårdtslående måde - du mener det..!
Tak for at dele
Kærligst Stine

Sikke et skønt og livsbekræftende digt
- en sjæl i opvågning, så tydeligt..! Jeg er super vild med sætningerne:
Den jeg var
Ser med indefra
Skide godt billede Dennis.
Tak for at dele
Kærligst Stine

Dejlig dejlig lille tekst du har skrevet her. Lige til at blive fuld af håb af. Jeg synes digtet flyder smukt som en salme og var easy Reading på den gode måde. Tak!
Mvh

Uha at være nået der til hvor alderen spænder ben. Vi kommer jo alle derhen på et tidspunkt men pyha den er hård. Du beskriver det fint og humoristisk.

Så frygteligt at vide at så mange børn er påvirket af krig og ja i dagligdagen glemmer vi det. Vi har det så trygt og godt her og tager det for givet. Fint med et digt om netop dette.

Stærkt som altid.
Det er kærligheden
Det er selve livet
som får en på frakken her.
Man kan mærke den gode kamp.
Drivkraften, maskinen som at sat i omdrejningen mellem to mennesker.
Dejlig digt

Hej Ida smukt enkelt poetisk skriv. Dejlige billeder af forårsblomster vækst ny start nyt håb. Blå anemoner specielle særlige de stikker ud ja men på en køn måde. Tak for ordene fra Ulla

Rørende og følende fint digt om kærlighed og livet. Jeg kan lide, at det sarte og voldsomme blandes.

Denne tekst minder mig om nogle af de rim, jeg læste som barn. Ikke fordi det er barnligt, men fordi det er trygt. Det er trygt, fordi du beder en (gud? moder jord? fælles bevidsthed?) om bedre tider, men også selve formen er tryg. Rimene og rytmen passer næsten perfekt sammen og der er ikke nogle store brud, som gør det arytmisk. Det kan jeg godt lide. Ved linjen "fortæl det nytter at leve på trods" kunne jeg godt have brugt et "at" = "at leve på trods." Det er en detalje. Men bare for at gøre rytmen helt gennemgående

Åååårh. Jeg kunne relatere meget til det. Du skriver super rørende, men der er også noget opløftende over dit digt - måske fordi du beskriver dig selv (eller digterjeget) som en blomst. Altså, du kunne jo have valgt at bruge et ord som udskud (eller ukrudt) men i stedet vælger du en blå anemone, som er virkelig smuk. Det kan jeg godt lide. Man er ikke forkert eller mindre smuk, bare fordi man stikker ud. Og de blå anemoner kommer også i klynger. Det er sådan lidt den-grimme-ælling agtigt. Uden at være en gengivelse af noget andet.
Hvor er det et fint og sødt og smukt lille digt.

Heheh, de danser polka til harmonikamusik indtil der kommer røg fra dansegulvet. Der er sådan en underlig stemning i nogle af dine digte, næsten surrealistisk - altså, det er jo langt fra surrealisme, men alligevel virker universet lidt ved siden af virkeligheden. F.eks. fordi du pludselig omtaler en af figurerne som "digtets skurk," og fordi du bruger emneord og forfatterbemærkninger som en del af det hele. Jeg kan ikke lade være med at tænke på Jack&Jones, blomsterkummer og gågade som kulisser og rekvisitter i den digtverden, du har sat op. Sejt!

At acceptere de tæsk vi får rent følelsesmæssigt i vores jagt efter kærlighed?
Det er vildt stærke billeder sat op af et kompromisløst elskende væsen og det væsen skriver vildt godt. Jeg er misundelig på det her :-)
Kh L. Aksko

det gallopere der ud af, sjov historie, godt digt, tak