Var jeg fri som fuglen,
så fløj jeg min vej.
Var jeg som fisk i vandet,
boblede jeg af veltilpas.
Jeg er ingen fugl
og jeg er ikke fri.
Ej heller nogen fisk,
der er veltilpas.

For mit hoved værker
og maven slår knuder.
Humøret er en facade,
der uden varsel krakelerer.
Jeg græder i mit indre,
der er hult og koldt.
Der føler jeg en sorg
over livets skæbne.

Hvem der var fri som fuglen.
Se. Det bliver jeg en dag.
Hvem der var fisk i vandet.
Dens veltilpas får jeg en dag.
Fri som fuglen,
der flyver sin vej.
Og veltilpas som fisk,
der bobler i vandet.