Jer som var med til at forme livet.
Før end vi tog det for givet.
Jer som bragte smil og glæde.
Jer som havde modet til at vædde!
Jer som var jer selv.
Inden teknologien fik overtaget.
Nu sidder alle foran deres skærme.
Som Zombie oplyste lanterner.
Klikker løs: Uden hjerner.
Hvor jeg savner den tid med jer alle.
Jer som jeg savner og skal se igen.
Hinsidan i en Verden efter denne.
Jeg kender flere døde end levende nu.
Jeg lever kun for min søn: Så længe jeg kan. Sådan er det du!
Inden vi skilles i denne Verden og til slægt og kære går.
Er min bøn til jer: Husk på kærligheden til hinanden.
Træk stikket og smadrer de Satans maskiner.
Samfundet har spillet fallit:
Det taler konstant om deres og dit.
Mens politikerne rager til sig.
Rager til dem selv og lader befolkningen i stikken alligevel.
Lader folkene slås om brødkrummer.
Mens de selv af skattekassen suger store summer.
Kan i hører ekkoet ironien der runger!?
Mætter man nogensinde grådighed med stadig større summer?
Til sidst er man livet bevidst.
Hvad man har mistet.
Hvad man har tabt.
Hvad man i livet har skabt.
Og hvad man i livet får.
Når man høster som man sår!
D