For du ved i begyndelsen
Var alt muligt for os
Vi så os aldrig over skulderen
Eller efterlod dystre minder
I et bjerg af skænderier
Og et udfald der kunne afsløre
Tykke mænd og naive kvinder
I at forføre
Hjerter over grænserne
Gennem tumult
Gennem alle disse usle øjeblikke
Vi er grelle
Vi er kærlighedens afkom
Og vi dyrkede hinanden
Jeg så solskin i dine øjne
Og dit afkast til mig
Når vi havde sex
At give det fuldt ud
Og få alt forløst
Som om det var terapi
Som om vi var børn der udforskede
Hinandens køn
Jeg overlod alt til instinktet
Og du gjorde mig parat
Til at møde en verden udenfor
Der kom ind i vores stue
Og vi samlede alting sammen
For bare at sprede det igen
Åh som om vi sloges med hinanden
Jeg var en bryder og du
Var først den yndigste ballerina
Og det var skrækken der kom frem
Mens vi jagede hinanden gennem rum
Hvor vi afprøvede skumle symfonier
Vores fælles byrder
For alting var blandet med os
Og vi rev hinanden i stykker
Jeg stod og så på dig
Og jeg vidste at øjeblikke som disse
Kunne fremføre et bevis
På alle mine faglige sandheder
Og jeg undersøgte dig som en psykiater
For at finde ind til mørket
Og afsløre dine tendenser
Der afspejlede sig i mine
Vores fælles køn der sloges
Mirakler kunne formere sig blandt os
Og vi trådte glas under fødderne
For at blande os med skårene
Og ødelagte spejle
For psyken krakkelerede
Mens vi kom hinanden tættere
For skrækken kunne afsløre
Små mænd og prostituerede kvinder
I at lyve for afkommet
Så når jeg står her på sidste trin er det
Med knyttede hænder
Og bitre minder der rumsterer
Mens du er så ulykkelig