I mine øjne er dine spejlet
og jorden sætter efter os
for at spise et afkom
og dyrke en afsked.
Denne håbløse omstændighed
og de budskaber under mine negle
at efterkomme et ønske
og trodse en fordel.
At stirre dybt ind i konsekvenserne
og lugte lunten før det for sent
at rydde et land
for at iscenesætte sig selv.
Kære du, jeg er her
og mine efterkommere er talrige
dette mønster der kunne brydes
denne stemme i min magt.