Hej Cecilie. Rigtig flot digt du har skriblet ned her. Man fornemmer din frygt gennem hver linje, og det virker hudløst ærligt.

- svier i dine sår så nøgne

rigtig flot afslutning, som både udtrykker skrøbelig og ensomhed.

Vh. Christine

Hej Lisbeth.

Dit sprog er levende og sårbart, og giver masser associationer til både Achillés/Grækenland, samtidig med at det er moderne, og opbygget i en fast struktur. Det som gør mig mest hooket på digtet, er at du involverer både kroppen og sindet "Akilleshæl, spærret sind"; du får nærmest lagt hele kroppen i lænker, hvis man kan sige det?.

Der skinner lidt eksistentialisme igennem, som efter min mening ofte slører digtet en tand for meget, da alle sgu ikke lige bærer en ordbog med sig, men du holder dig indenfor "det kendte" danske sprog og det er skønt! (måtte dog lige genopfriske skafottet - men er nok min hukommelse der vandrer for meget).

Modsætninger er ofte rosettastenen i digte, for her kommer elektronerne og støder til vores kendte verden, og dem indeholder dit digt også, i en tilpas mængde da.

Flot digt, klart i den høje ende af 12-skalaen.

Vh. Christine Majors.