Første digt jeg har læst på fyldepennen efter lang tids fravær. Og hvilken hjemkomst! Rigtig godt digt synes jeg, rimmene især er usædvanligt gode. Du kunne uden besvær skære det lidt til og skabe en fast metrik, der efter min mening kun ville gøre det endnu federe. Mere af samme skuffe!

Waow, ret flot digt. Elsker billedsproget i første sætning, og afslutningen er jeg også tosset med. Godt skrevet

Arh, det er godt nok smukt! Får helt lyst til at lave en unge.

Hahahaha, blyanter er for tøsedrenge!

Faktisk et rigtig godt digt! Digtets (i mangel på bedre ord) "twist" er enormt subtilt skrevet, især i versene "Også går det op for mig, hvorfor jeg ikke fandt dig, da jeg ledte" og "Du var smuk dengang, og det er du stadig", indikerer du den underliggende pointe rigtig flot (hvis jeg da ikke overfortolker helt vildt!?). Det er de færreste, der mestrer den teknik. Stærk tekst, lad os få nogle flere!

Hehe, sidste strofe er dejligt modbydelig, synes jeg, Men resten af digtet mangler lidt... kant måske? Eller lidt mere billedsprog?

Ligesom i "Vi lader som om" synes jeg, du fanger en følelse, der kan være svær at sætte ord på, rigtig flot og maler den smuk med dit sprog. Hvis bare man kunne elske uden at frygte... Men igen, ville der så overhovedet være tale om kærlighed? Mon ikke frygten styrker "flammen"? Der ligger vist endnu et digt gemt her et sted!
Du skal også have ros for din solide teknik i digtet her. Selvom ild som metafor for lidenskab ikke ligefrem er originalt, er det virkelig godt skruet sammen og ikke mindst konsekvent. Det kan jeg li'!

Fedt digt! Uvidenhed er en velsignelse, og har man ikke den, kan man altid lade som om. Smukt skrevet, er tosset med den underliggende sårbarhed og tragik.

Ja, ord er der nok af her, savner som Oscar Vela også lidt mere poesi i ordstrømmen, selvom at du rammer plet med nogle af dine betragtninger. Er især begejstret for "Intelligensens formåen er facit og lig med den kulturelle status" og "Underholdningsværdien vurderes dog oftest i mængden af underholdning på primatstadiet". Knivskarpe observationer, desværre mere eller mindre blottet for poesi.

"Man elsker kun det, man ikke helt ejer" - Marcel Proust

Mægtigt digt. Opsætningen er smågenial, ordene "regner" ned, mens man læser dem

Da jeg så digtets titel, orkede jeg næsten ikke at læse det... Godt jeg gjorde det alligevel, det gjorde min fordom til skamme. Enkelt og godt rimet, på otte vers får du tryllet en sandhed frem, der for mange (mig selv inklusiv) tager flere år at lære. Godt lavet!

Ja, hvorfor mon bilerne kører i ring i de beskidte gader? Virkelig godt digt, enormt subtilt og det sætter jeg pris på.

Ret fedt digt her. Jeg kan godt lide, at mørket tydeliggør nogle ting for jeg'et, det er en god modsætning. Du skaber en fed spænding, men for min skyld måtte dit sprog godt være endnu mere råt og beskidt, så vi kan mærke, hvor langt jeg'et egentlig vil gå for den her mand. Ordet "kicket" irriterer mig lidt, det lyder en smule infantilt i mine ører. Der må være et godt, dansk alternativ til det et sted...

Hej Kurt, fint digt med gode rim! Endelig forår (næsten)!

Hehe, jeg kan godt lide dit digt her. God titel, rigtig gode bud på hva' dælen det kan være, der ligger og rådner i græsset. Jeg læser det som en lille, fin kritik af (over)fortolkning. Lige et par kritiske ord, først angående grammatikken: "vidst" i andet vers/linje skal staves "vist", det kommer af ordet "vistnok".
Måske skulle du undlade at skrive "dyr" i første vers, så rammen for, hvad det nu kan være, der roder rundt i haven, bliver større. Brug evt. "noget" eller "et eller andet" i stedet for.
Fedt digt uanset!

Hej Nadja, det er et fedt digt, du har skrevet her. Jeg faldt især for næstsidste strofe, dels på grund af de suveræne rim "hænderne-tænderne-glemmer det", der fungerer fonetisk perfekt, når man læser op, men mest fordi jeg er slående enig i udsagnet. I en tid hvor folk står i kø for at skeje ud på reality-tv, synes jeg, det er fedt, som denne strofe tager afstand fra den skødesløse delen ud af private stunder. Hellere vise dem her i poesien.
Normalt ville jeg nu hælde lidt malurt i bæreret og på pedantisk vis slå et slag for en strammere metrik og et fast rimmønster, men den skæve rytme fungerer egentlig skidegodt her, så fred være med det. Dog tvinger min pedantiske natur (hvad skriverier angår, vel at mærke) mig til at påpege, at dine bøjning af "øvet" og "tøvet" i sidste strofe er forkert. Det kan du snildt fikse ved fx at omskrive til imperfektum (prøvede-øvede-tøvede) eller ved at ændre pronomenet "de" i tredjesidste vers til artiklen "en" og smide hjælpeverbet "har" ind i næstsidste vers (det kræver nok lidt af en omformulering). Undskyld, hvis jeg er for kritisk og instruerende, den slags skønhedsfejl går mig bare på. Og når alt kommer til alt, er det et rigtig godt digt, du har her.

Ja, hold da op en mediestorm, han fik startet ham Robert. Som om redaktørerne og politikerne ikke har vigtigere ting at spalterne og taletiden på. Digtningen er det helt rette sted at tage ham op, godt lavet Finn!

Haha, og mit hjerte smeltede, da du rimede straks på Vaks, så bevidst plat at det er hylende morsomt. Du kan sagtens få banket det her digt ind i fast metrisk mønster med en konsekvent rimstruktur. Jeg tror, at det ville klæde det.

Ja, videnskabens problem er jo nok, at den forklarer hvordan men ikke hvorfor. Det må vi selv ligge og rode med. Sig til, hvis du finder ud af det.

Massere af stemning med et minimum af ord, godt lavet. "derpå stilheden" og så slutter digtet, min gamle litteraturlærer ville elske det!