Det var en rigtig fornøjelse at læse denne novelle. Som "Bondekonen" skrev, kan titlen godt give læseren en forudantagelse om, hvilken type fantasynovelle det der - men man bliver herligt overrasket.
Jeg var faktisk så underholdt af de humoristiske bemærkninger her og der (veltalt sarkasme er jo det skarpeste), at jeg med glæde ville kaste mig over en bog skrevet i samme univers med samme karakterer. Selvom du har beskrevet Artemis og Sara minimalt, kan jeg godt forestille mig dem som personer. Jeg ville elske at læse mere om dem og deres særlige kæledyr, også selvom historien i så fald ville være skrevet til et lidt yngre publikum (jeg selv runder 21 til efteråret). Men som sagt; karaktererne er meget veltalende, og kommentarerne er så spydige og skarpe, at jeg ville være dybt underholdt alligevel. Et eller andet sted ville jeg ønske, at du rent faktisk havde udgivet en bog med disse karakterer - jeg ville i hvert fald købe den :D

Godt arbejde!

Jeg er helt betaget af din historie her, og jeg glæder mig til at læse de resterende kapitler :)

En lille ting, jeg gener vil påpege - selvom det ikke er vigtigt - er, at "kaffe og kage" får mine tæer til at krumme sig sammen. Jeg forstår nok, at der er tale om et møde med de forskellige ministre, men kaffe er mig bekendt en forholdsvis ny drik, som ikke hører hjemme i gammeldags-/andenverdens-fantasy. Skulle du finde en erstatning ville jeg nok påpege the/te, som har en meget ældre oprindelse. Kagen er som sådan fin nok i sammenhængen, for man bagte jo nok også dengang - men jeg tror, at kage havde en lidt anden betydning end som standardtilbehør til varme drikke :)

Navlepilleri, I know... Men syntes lige, jeg ville nævne det til en anden go' gang ;)

Jeg morer mig lidt over, at man kan forstå slutningen på flere måder. Udadtil er det jo en hyggelig, lille historie, du har skrevet, men graver man dybere, vil man finde guldkorn.
Jeg tænker på Dukkelise og Bamsefar som et ægtepar, der begge har nogle år på bagen. Jeg kan godt lide, at deres roller i forholdet er meget traditionelle; kvinden laver mad og passer hus og børn, mens manden går på arbejde og nyder frugterne af kvindens arbejde.
"Bamsefar" er i mine øjne en stor, rund mand, der nyder at spise meget, mens "Dukkelise" er lille og fin og urørt. Ja, urørt er hun jo nok, når parret aldrig fik børn ;)
Som kompensation for de børn, Dukkelise aldrig fik, spenderer hun tid med sine dukker - og faktisk også den store have, hun har passet på. Det fortæller, at Dukkelise stadig er passioneret og måske ikke har opgivet drømmen om børn, men Bamsefar er tydeligvis ikke interesseret i den slags.
Nå, jeg startede egentlig min kommentar for at påpege det med sofaen. Udadtil er det jo hyggeligt, at Bamsefar sover på sofaen natten over, fordi Dukkelise ikke vil vække ham. Men i voksenverdenen er det ofte en "straf" eller anden form for separation at lade den ene part sove på sofaen natten over. Jeg tror, Dukkelise straffer Bamsefar - ikke blot på grund af hans spydige kommentar om dukkerne, men måske for det hele - for barnløsheden, for ensomheden. Eller i det mindste håber jeg, at der findes et gram rødstrømpe i den kære Dukkelise. Men det er vel bare mit ønske om, at de indrammede kvinder af og til sætter hælen i og trodser deres mænd :)

Jeg må desværre også give dig noget kritik.

Selv er jeg HELT vild med vampyrer, Japan og fede plotter, men jeg synes, at charmen går lidt af det der. Jeg synes måske, at du skal bearbejde tidslinjen omkring den såkaldte "Fornavndling" og få helt styr på, hvad sker hvornår. Måske har du det allerede, men jeg blev i hvert fald forvirret.

Nu er jeg selv (som sagt) kæmpe fan af Japan og landets kultur, eftersom jeg er tilhænger af otaku-kulturen (altså jeg læser japanske tegneserier, mangaer, og ser japanske tegnefilm, anime). Jeg har godt bemærket, at folk tiltaler hinanden med diverse "-kun", "-san" osv., og jeg synes også, at du skal bruge dem, for man bliver mindet om, at man stadig er i den gamle, Japanske kultur - men jeg synes dog, at du skal undlade at flette japanske ord ind her og der (fx som "baka"). Det er fint, at du lige skriver meningen af ordet, men hvis du alligevel laver ganske normale ord om til japanske, hvorfor står resten så på dansk? Som hovedregel skal man kun holde sig til ét sprog - med mindre der er ord, der absolut ikke kan skiftes ud med et dansk, eller hvis det er et egenavn.

Og, som de andre har påpeget, så er dit komma-brug/tegnsætning virkelig noget, du skal arbejde på. Selv er jeg striks på det område, og for mig skal alt være perfekt, når det kommer til kommaer, så jeg kunne ikke undgå at bemærke det.

Desuden synes jeg, at du skal prøve at lave længere og mere advancerede sætninger. Jeg ved godt, at det kan være svært at "forlange" det, for det tager sgu tid at lære, men korte sætninger giver en følelsen af, at alt bliver sagt gurtigt - som om at man snakker med et uklogt, hyperaktivt barn, der vil fortælle en alt og intet på én gang. Jeg ved godt, at jeg udtrykker mig lidt sært, men jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal forklare det.

Et par ting mere:

Brug ALDRIG forkortelser! Det ødelægger det smukke, danske sprog. Især i direkte tale skal der ikke bruges forkortelser.

Ryk ned hver gang der er direkte tale. Det gør layoutet SÅ meget mere overskueligt.

Og sørg for, at læserne kan kende forskel på nutid og flashbacks.

Og den vigtigeste ting af alt: Skriv, skriv, øv dig, skriv, øv dig og øv dig lidt mere! Der er ikke noget mere skønt end at være i stand til at kreere sine egne historier, som måske endda kan suge læserne ind i et andet univers og gøre dem mere eller mindre afhængige af historien.

Held og lykke fremover! :)

Neeeej!!
Så din tegning på Tegnebordet og tænkte, at jeg lige ville tage et hurtigt kig. Sjovt nok viser det sig, at din historie minder utrolig meget om en af dem, jeg har skrevet. Hehe, men jeg vil nu sige, at din er meget bedre i detaljerne, så tror jeg må bøje mig i støvet... ^^

Glæder mig til at læse tredje kapitel. :)

"Kittycat_14/MangaAnimeLover"