Kære Pernille - ja bliver nødt til at bruge tituleringen kære, da et hej slet ikke omfavner den start, jeg vil have. Din tekst rammer mig dybt, og jeg sidder tilbage med en følelse af forståelse for den situation, jeg selv har været i, og som mange mange andre i løbet af livet er i. Savn er netop ikke afhængig af tid og kan ikke sættes i boks - den rammer, når den skal, om man er klar eller ej.

Jeg beundrer din måde at inddrage det dyriske fra savannen og kan selvfølgelig kun sige det ud fra min egen personlig mening, men jeg synes du rammer plet!

Sidder allerede med forventninger til næste tekst fra dig! - Nena

Jeg kan rigtig godt lide din novelle og dit sprog er specielt kraftig i slutningen hvor Helene vælger at tage ansvar. Kan tydeligt se hendes panikanfald og mærke hendes angst.
Min nysgerrighed er tændt - hvad mon der sker med Helene Hvor ender hun?! :-)

Hej Linnea.

2 skønne strofer, som jeg får lyst til at gemme og bruge når jeg putter knægten. En sød tanke at bede om en nat fyldt med tryghed og lykke. Præcis som jeg forestiller mig et barnesind bør være, men også en rar tanke at man som voksen, kan bede om en pause og en mulighed for bare at være til i skønhed.

Tak for din enorme omsorg for verden omkring dig!

Venlige hilsner
Nena

Dejligt digt og elsker at hun får lov til at møde giraffen. Kan godt lide dine ordvalg, der hælder mod det hverdagsudtryk man ville bruge i sådan en situation, især hvis man er helt nede på jorden! (Lækker, krammer, møs)

Det er fantastisk at være omgivet af smukke mennesker - og ja, som blomster skal de plejes. Ros og anerkend hinanden for skønheden. Husk vand og gødning.

Skøn lille tekst, der får mig til at stoppe op og lige tænke, om jeg har plejet den skønhed, der findes omkring mig!

Dejligt, hyggeligt, sjovt og varmt. Kan mærkes ud gennem skærmen.

Jeg studser mest over rytmen i strofe 3, vers 4 - Det er nok "og" der driller mig i min læsning. Synes generelt at det virker bedst uden "og" i starten af et vers. (måske bare mig der er finurlig :-) ) - men måske verset kunne have været: det kunne hun godt li'

Jeg er enig med Falcon - og hvor kan man bare relaterer sig til drømmenes lyster, og hverdagens ansigt. Skide godt!

Mathilde Malone er en heldig, uheldig. At være elsket så højt af to, men uden muligheden for at kunne gengælde den ene! Kan rigtig godt lide din fortælling! Jeg kan dog ikke lade være med at forestille mig den i nutid, som er man øjnene der ser. For at gøre den endnu mere personlig og fængende.

Tak for henvisningen - sikke et skønt rim! Er især vild med 1 stofe (eller er det vers i rim?) - men det giver jo god mening, når vi er inspireret af samme mand :-)

Jeg kan godt lide din tekst - trækker en smule i smilebåndet. Jeg hopper i med begge ben og tror, starten er om en hvid engel, der kan lide fart - men så kommer rygmærket, og det går op for mig, hvilke fartdjævel du skriver om.

Jeg er ikke en ørn til do's and dont's med rim og remser, synes dog at du bruger ordet "her" rigtig meget - f.eks. i strofe 8, hvor det indgår i 3 af de 4 vers.

Men jeg kan se ham for mig og jeg kan godt lide, at det er hans historie og hans ord (fx. panser i stedet for ordensmagt, politi etc.) - ihvertfald lige indtil sidste strofe, hvor jeg kan blive i tvivl, om det er forfatterens holdning der kommer til udtryk (i helvede han nu må gå)

Men alt i alt en skøn tekst en mandag morgen!